Kort sagt: Når de første Anoto-penne kommer i handlen på mandag, er det ikke bare teknikken, men en ny type forretningsmodel der sættes på prøve. Det er ikke kun iværksætter Christer Fåhraeus som venter og håber, men hele mobilindustrien der snart skal til at tjene penge på deres 3G-investeringer. Men for at styrke sit image er Anoto nødt til at finpudse deres kommunikation.
Af Thomas Frostberg
Efter at Rapidus i godt et døgn har afprøvet hvordan man mailer og sender grafiske SMS’er med Anotos digitale pen, af Sony Ericsson døbt til Chatpen, hersker der ingen tvivl om at ideen er fræk og har alle muligheder for at få succes. Teknikken fungerer i det store og hele, er let at lære, og det vækker opmærksomhed når modtageren får en håndskreven post-it-lap i mailen eller mobilen (selv om kun nyere mobiltelefoner kan læse billedmeddelelserne).
Anoto er vokset op fra at være et lille idéselskab, hvor Rapidus skrev om det helt ukendte Iconizer, som man hed dengang, i vores første nyhedsbrev i januar 2000. I dag er Fåhraeus og hans folk godt 200 personer og har de virkelige giganter som partnere: Sony Ericsson, Vodafone, Logitech, Microsoft for at nævne nogle af dem. Ericsson bliver desuden største ejer i den nye koncernstruktur der nu dannes med Anoto i toppen.
Der er altså al mulig grund til at følge med i selskabets udvikling, ikke mindst fordi de afprøver en ny indtægtsmodel som diskuteres meget i forbindelse med tredje generation af mobiltelefoni. De forskellige aktører deler indtægterne fra trafikken. I Anotos tilfælde tjener man penge på penne og papir som sælges og meddelelser der sendes. Penne- og papirproducenterne kan også tjene penge på trafikken, efter en hemmelig fordelingsnøgle, og har altså interesse i at drive antallet af meddelelser i vejret.
Helt enkelt kan forretningskonceptet egentlig beskrives sådan her: Forestil dig at du fandt på teknikken til SMS og solgte den til verdens førende mobiloperatører mod en royalty på nogle øre per sendt SMS i hele verden!
Nu varer det sikkert et stykke tid før Anoto-teknikken bliver lige så udbredt som SMS, om nogensinde, men tanken er alligevel svimlende. For at opnå stor spredning skal prisen naturligvis sænkes. Tæt på 3.000 svenske kroner for en pen og tre til seks kroner for at sende en meddelelse er dyrt, selv om Anoto og Vodafone ikke er enige i det. Dertil skal lægges tilmeldingsgebyrer og månedlige afgifter og en prisliste der er ganske svær at overskue.
Chatpen er så meget mere end navnet antyder. Det som gør pennen rigtig interessant er kombinationen med det intelligente papir, mærket med bittesmå prikker, der bevirker at pennen altid ved på hvilket papir i verden den befinder sig. Timesedler, officielle skemaer og ordreblanketter kan trykkes med det specielle Anoto-mønster og sendes over mobilnettet når de er udfyldt.
Salget vil også i starten blive rettet mod erhvervskunder som kan effektivisere arbejdet ved hjælp af teknikken og tjene investeringen hjem. Teknikfanatikerne følger med af sig selv. Faren ligger i at det derefter stopper op, især hvis man ikke tager prisargumentet mere alvorligt.
Det blev ikke mindst tydeligt på onsdagens pressekonference forud for lanceringen, hvor selv enkle kritiske spørgsmål om priser og tekniske begrænsninger i den første version af pennen fremkaldte lange, indviklede (læs: undvigende) svar – i stedet for klar og tydelig besked. En forbløffende mangel på kommunikationsevne med tanke på at prisoplysningerne reelt var det eneste nye man præsenterede. Konceptet blev lanceret for næsten eksakt to år siden, og forskellige pennemodeller er blevet fremvist på messer i over et år, senest på Cebit i Hannover.
Synd at de skal være så negative, kommenterede Vodafones vicedirektør Tommy Sundström pressens indsats bagefter.
Synd at han og de øvrige ikke var bedre forberedte. Ny teknik er dyr, men Rapidus ved at der fremover kommer flere nye penne med forskellige finesser og til forskellige priser. Det burde man have kunnet forklare. Interessen for Chatpen findes, men prisen vil have stor betydning for succesen.
