Amerikansk venturekapital på jagt i Lund
En gruppe amerikanske investorer der repræsenterer fire californiske venturekapitalselskaber besøgte i fredags Lund og en håndfuld virksomheder inden for life science, blandt andet i Ideons væksthus.
Besøget i Lund var det første nogensinde for gruppen og skal ses som en indledende runde med informationsindsamling, der endvidere omfatter besøg i Stockholm, Göteborg og Finland. Vært for besøget var Region Skånes enhed for investeringsfremmende tiltag.
Initiativtager var Tal Finney, nærtstående rådgiver for Californiens guvernør Gray Davis. Finney besøgte Skåne og Lund i slutningen af sidste år i forbindelse med premieren på Teknobar i Ideon.