Alternativ ide til Øresundsbane præsenteres for Folketinget – og svenskerne

Mens interessen om en ny Øresundsforbindelse har samlet sig om Helsingør-Helsingborg linjen, så

bliver en alternativ jernbane-løsning i morgen præsenteret for formanden for Folketingets trafikudvalg, Flemming Damgaard Larsen fra regeringspartiet Venstre. Den store danske byggeorganisation, Dansk Byggeri, vil med støtte fra Danske Anlægsentreprenører foreslå en jernbanetunnelløsning fra Falsterbo til Stevns.

-- Næste skridt er, at vi skal præsentere ideen for svenske kontakter, fortæller seniorøkonom Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri til Rapidus.

Ifølge Dansk Byggeri er der stor fornuft i at bygge jernbanetunnelen fra Falsterbo til Stevns på Sydsjælland idet fremtidige, svenske højhastighedstog slet ikke kan få samme hastigheder op mod de 320 kilometer i timen på det bugtede, danske jernbanenet. Udbygningen af jernbaner fra Helsingør mod Sydeuropa bliver desuden vanskelig gennem de tæt befolkede områder omkring Storkøbenhavn. Det problem undgår man helt med Falsterbo-Stevns-linjen. Teknisk bliver tunnelen ikke vanskelig - bl.a. er der erfaringer med Øresundsbroens tunnel - og tunnelen under den engelske kanal på 58 kilometer. Hvor lang den nye tunnel vil blive afhænger af endelig placering.

Fra Stevns kan danske tog også koble sig på linjerne mod Sydeuropa eller nordpå mod Sverige. Bilforbindelsen Helsingør-Helsingborg vil dog stadig være aktuel, mener Dansk Byggeri.

Ifølge to danske forskere fra DTU Transport, Otto Anker Nielsen og Alex Landex, viser prognoser, at uden nye løsninger vil et stort antal tog i Øresundsregionen om få år være tvunget til at sætte farten ned på grund af flaskehalsproblemer, og lastbiler med transitgods vil skabe endnu større køer på vejene. Finn Bo Frandsen mener det er vigtigt at tænke langsigtet, så Øresundsregionen er forberedt, når Femern Bælt forbindelsen åbner i 2018.

Af Keld Broksø

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: