ALK-Abelló placerer nordisk salgskontor i Göteborg – dansk direktør stopper

Allergimedicinalfirmaet ALK-Abelló har besluttet sig for at samle salgsselskaberne i de nordiske lande i en fælles organisation. Et nystiftet nordisk salgsselskab, ALK-Abelló Nordic, får hovedkontor uden for Göteborg, hvor det svenske salgsselskab allerede ligger. Adm. dir. for det nordiske salgsselskab bliver Kjeld Andersen, som hidtil har været adm. dir. for salgsselskabet i Sverige.

-- Salgsorganisationen i Norden bestod af mange relativt små enheder. Nu slår vi den administrative funktion sammen og placerer den i Göteborg. Dermed kan vi reducere omkostningerne, men bevare salgsressourcerne på de lokale markeder, siger Anders Hedegaard, salgs- og markedsdirektør i koncernen.

Omorganiseringen betyder, at det danske salgskontor reduceres fra ti til seks personer, og selskabet leder nu efter mindre lokaler i København. Samtidig har den danske markedsdirektør Lisbeth Møller Christensen valgt at sige op. Hun forlod koncernen per 1. juni.

-- Nogle gange har man forskellige opfattelser. Jeg fik tilbudt et andet job i ALK, men har valgt at søge nye udfordringer. Det job man tilbød mig var attraktivt, men det her alternativ passede bedre, både til min familie og min fremtid, siger Lisbeth Møller Christensen, som dog endnu ikke kan sige, hvad hun skal arbejde med fremover.

ALK-Abelló er en del af det børsnoterede Chr. Hansen, som udvikler ingredienser til blandt andet levnedsmiddel- og medicinalindustrien. Der er planer om at udskille ALK-Abelló af koncernen med henblik på en særskilt børsnotering.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: