Sjældent har så mange haft så meget at købe for så lidt.
Måske lidt slidt at omskrive disse bevingede ord, men det føles relevant.
Da den Svenska Riskkapitalföreningen i tirsdags præsenterede årets tredje kvartalsrapport, skete det i Malmø, på et seminar arrangeret af Connect Skåne. Eftersom rapporten i mediernes øjne ikke indeholdt noget opsigtsvækkende, blev partneren NUTEK’s pressemeddelelse hurtigt henvist til diverse papirkurve.
Rapidus’ opfattelse derimod er, at rapportens interview med 106 (af 164) svenske aktører på venturekapitalmarkedet peger på en reel skandale. Af de investeringer, som faktisk er foretaget i den seneste periode (935 millioner svenske kroner i denne undersøgelse), er kun sølle fem procent placeret i skånske virksomheder.
Virksomhederne i Gøteborgområdet tiltrak derimod 13 procent af ressourcerne, og Stockholmsområdet – hvilket næppe kan overraske – over 40. 18 procent er blevet investeret i udlandet, heraf nogle få i Danmark, mener Rapidus at vide.
Fem procent??
Overtegnede hævder stædigt, at der i Skåne og Øresundsregionen udvikles virksomheder, som er på topniveau teknologisk og forskningsmæssigt, virksomheder der er på vej ud på markedet med særdeles lovende produkter.
Kan jeg tage SÅ meget fejl? Er al snakken om vækstpotentialet i dette område en myte?
Nej, det er venturekapitalens klichéprægede kanaler, der kalder på en mere indgående analyse. Naturligvis burde mindst den dobbelte andel af venturekapitalen formelig kastes i nakken på de interessante selskaber, som løbende startes her, og hvoraf flere allerede nu er højinteressante investeringsobjekter.
Problemet er at de velbeslåede selskaber (jo, selv i disse tider findes de) ikke løfter blikket. Fokus skal ændres.
En af de bagvedliggende årsager er mediernes manglende interesse. En virksomhed med interessante ideer har jo ti gange så stor mulighed for at havne i pressen, hvis den ligger i Stockholm, end hvis den ligger i Malmø/Lund. Og de danske mediers dækning af skånsk erhvervsliv eksisterer ikke endnu. Rapidus blev en gang skabt af denne årsag, blandt flere.
Men nogle af de stadig vigtigere aktører på det danske venturekapitalmarked er begyndt at snuse rundt i den skånske muld, og der kommer sandsynligvis flere. Om de hedder Olicom eller Mærsk eller noget helt tredje, spiller mindre rolle, kendsgerningen er, at der er plads til flere, der vil satse i Skåne. For at sige det lige ud: Danmark ville kunne tilbageerobre store dele af Skåne, uden at Stockholm reagerer, når det gælder indflydelse i det nye erhvervsliv.
Måske er det vigtigste Øresundsnetværk ikke dannet endnu, selv om mindre initiativer som Stefan L. Hansens matchmaking (i Ideon i næste uge) har gode forudsætninger for at give resultater.
Det er på høje tid at træffe forholdsregler mod venturekapitalskandalen:
1) Et Øresund Round Table for venturekapitalister bør dannes for derefter at blive opløst igen, når udvekslingen er kommet i gang. Omkring dette bord bør personer som Håkan Nelson, Malmöhus Invest, Jan Dahlqvist, Sjätte AP-fonden, Lars Krull, BankInvest og Danish Venture Capital Association, Lars Bruhn, Internet Ventures Scandinavia, Michael Mathiesen, 2M Invest (ja, selv om han er i en presset situation netop nu!) og Henrik Lawaetz, MVC samt nogle få andre sidde og udvikle ideer, som gør de skånske rejser til Stockholm overflødige.
2) Aktører som allerede nu, i al anonymitet, gør en vigtig indsats for at tænke på andet end Stockholm, som for eksempel Industrifonden, skal dukke ud af tågen og profilere sig meget skarpere, turde sige at det er netop her, meget af det interessante sker.
3) Øresunds venturekapitaldag skal arrangeres årligt af aktører her på hjemmebane, ikke – som Rapidus tidligere har påpeget – af en grådig ekstern aktør, der lige så gerne arrangerer konferencer for bridgespillere eller natklubejere, bare det giver penge.
Skåne og det skånske erhvervsliv fremstår desværre stadig som fætteren fra landet rent profileringsmæssigt. Der kræves en ændring.
