Af Jan Wifstrand
I går torsdag skete der to af hinanden helt uafhængige interessante ting i København. Ingen af dem vakte nogen synderlig opmærksomhed.
Men er der muligvis nogen der kan se forbindelsen? Og problemets reelle omfang?
Det ene var, at det såkaldte Kompetenceråds rapport 2000 blev lanceret og drøftet ved et seminar. Mandag Morgen skrev tidligere på ugen om denne rapport, som en række tunge drenge står bag, hvoraf den tungeste er Lars Kolind, der jo hører til de mest respekterede i dansk erhvervsliv.
Rapportens og Kolinds dom over tilstanden i Danmark er hård og gennemsyres af en selvkritik, som nu dukker stadig hyppigere op i de historisk ligeglade og konservative forretningskredse.
Der mangler mod og ambition, vi er en nation af tryghedsnarkomaner, vi taber vores talenter på gulvet, hedder det blandt andet. Kolind udtaler til Mandag Morgen, at denne længsel efter tryghed modvirker trangen til at konkurrere på det globale marked og hæmmer iværksætterånden.
Skadelig tryghed, altså.
Indadvendt og snæversynet holdning, er Rapidus tolkning.
Det andet var, at Bent Larsen, formand for Det Danske Handelskammer og Øresund Industri og Handelskammer, i en debatartikel i Børsen under overskriften Den glemte region (det gik hurtigt!) lancerede den kreative idé at oprette et indeks over Øresundsintegrationen. Samtidig beklagede han den manglende interesse for Øresundsregionen i Danmark.
Bent Larsen er her inde på noget, som Rapidus igen og igen, længe før broåbningen, har advaret om. Overdreven optimisme er meningsløs. Man kan heller ikke TVINGE partnerskab og nye forretningsforbindelser frem.
Konklusionen er enkel. Forretningsmuligheder bliver ikke til noget på grund af manglende interesse og uvidenhed, ikke mindst i medierne.
Kolind og Larsen. To sjæle, men egentlig samme tanke.
Nu er der dog interessante undtagelser fra reglen. En række store danske aktører har allerede øget deres investeringer i Øresundsregionen. Men hovedparten af både erhvervsliv og medier her i Danmark er fløjtende ligeglade med Skåne. Viden- og informationsunderskuddet er afgrundsdybt.
En direktør i en fremtidsorienteret virksomhed i hovedstadsregionen fortalte mig under stor moro om et par danske ingeniører, der havde etableret et firma med strålende udsigter inden for halvlederteknologien. Straks rejste de til Stanford, California, for at søge partnere og forretningsmuligheder. Den første anbefaling, de fik der, var: Tag kontakt til SwitchCore i Lund, de har forstand på det her!
En af Danmarks førende redaktører kundgjorde for nylig for mig, at han havde testet Øresundsbroen en enkelt gang, og ikke regnede med at bruge den mere, for hvad skulle han derovre? Og en anden af Danmarks førende redaktører, Børsens chefredaktør Leif Beck-Fallesen, syntes det var uinteressant og sagde to gange nej tak til at optræde ved et seminar i Malmø, hvor det skånske erhvervsliv skulle orienteres om den danske medieverden. (Det er kun jeg og cirka 100 andre personer i Skåne, som læser Børsens papirudgave, måske nogle flere på nettet).
Sådanne sjæle skal man ikke forsøge at omvende.
Det er den kommercielle nytte af integration, som skal fremhæves. Så øges tempoet i processen siden hen. IT-virksomhederne bliver f.eks. gradvist bevidste om, at Danmark har en panisk mangel på folk som Christer Fåhraeus eller Mikael Karlsson, skånske iværksættere som begge ligger i spidsen for udviklingen.
Pegefingre fra udlandet er det værste danskerne ved. Det mærkes blandt andet på, hvordan Dagbladet Informations interessante artikelserie Dem og os blev modtaget af irriterede læsere, der ikke kunne tåle, at udlændinge satte spørgsmålstegn ved danskernes holdning til dem.
Se for øvrigt Børsen i dag også, hvor headhuntingfirmaet Russel Reynolds påpeger manglen på kvalificerede udlændinge i danske virksomhedsbestyrelser. Det bryder de etablerede tryghedsnarkomaner sig naturligvis heller ikke om.
Men med Larsen og Kolind forholder sagen sig lidt anderledes. Når Danmarks egne opinionsdannere forsigtigt tager spørgsmålet om, kan det måske vække genlyd.
Lyt til dem.
Der ligger mange millioner og venter, når kundskaber forenes under grænseløst konkurrencepres. Men det er nyttesløst at forsøge at vække den, der virkelig ønsker at sove. I mellemtiden vokser Skånes økonomi, så det knager, uanset hvad.
