Kort sagt: ”Mens Malmö efter værftskrisen fremtræder som den stadig mere hippe by, står Lund over for en slags åndelig krise – og der mangler en samlende kraft, som kan føre byen gennem den kriseterapi, der vil kræves for at vende udviklingen.”
Sådan indledte Rapidus sin lynanalyse den 4. maj i år. Måske så vi starten til en forandring i går aftes, da omkring 150 personer var samlet i universitetshusets aula for en første Q-Day under temaet ”Q-Signs of tomorrow”.
Rigtigt håndteret kan Q-Day blive et interessant mødested, når arrangementet har ”rigtig” premiere til september næste år. Nøglen til succes ligger dog i at involvere publikum på en helt anden måde, end det var tilfældet i går.
Af Thomas Frostberg
Det er i sig selv en bedrift at samle 150 stærkt optagne personer til et halvdags arrangement lige før jul, især når indbydelsen ikke indeholdt nogen som helst ledetråd om, hvad der skulle foregå, andet end indledningshilsnen ”Velkommen til grænselandet”.
Under opvarmningen med gløgg vrimlede det med erhvervsfolk, politikere, akademikere og offentligt ansatte.
Formålet med Q-Day er at skabe et mødested for den mængde af tanker, ideer og kloge personer, der findes i og omkring Lund. Initiativtager og drivende kraft bag Q er Lundiværksætteren Elisabet Johnson. Hun bakkes op af kommune, erhvervsliv og offentlige aktører – i sig selv en ganske unik kombination, når det foregår i Lund.
Inspirationen er hentet fra innovationslitteraturen, nærmere bestemt Frans Johanssons bog Medici-effekten, der handler om, hvordan banebrydende innovationer kun kan opstå i krydsfeltet mellem forskellige organisationer, kompetencer og forskningsdiscipliner. Q-Day skal være et sådant krydsfelt, og gårsdagens smugpremiere fokuserede på fremtiden og lovede at tilbyde ”det uventede”.
Nu var det en slags betatest og må vurderes som sådan, men ærlig talt – så forfærdelig mange uventede indslag var der måske ikke tale om. Tværtimod var det en ganske traditionel eftermiddag med en række korte indlæg, der gav forskellige perspektiver på fremtiden, men ikke noget der føltes rigtig revolutionerende.
Lund har dog brug for flere gode initiativer af denne art. Det vigtigste ved Q-Day i går var derfor, at nogen har haft modet til at forsøge at vække Lund af den bekvemme tornerosesøvn, som byen har befundet sig i alt for længe. Rapidus’ bidrag til den egentlige premiere til september næste år bliver derfor tre gode råd:
1) Hvis det skal handle om krydsfelter, så skal der skabes møder på tværs af grænserne, på den måde som indbydelsen lagde op til. Det mest interessante ved gårsdagens Q-Day var egentlig alle de personer, som var mødt op, ikke hvad der blev sagt fra scenen. Men bortset fra den indledende småsnak over gløggen var publikum helt passivt. Hvis der skal skabes nye kontakter, skal alle udsættes for den ubekvemme situation, det er at blive tvunget til at netværk med folk, man ikke allerede kender. Så nytter det ikke noget med flere timers monolog fra scenen; i stedet skal netværker skabes gennem aktiv handling. Inspiration kan eventuelt hentes fra efterårets udgave af BiotechBuilders i København, hvor alle deltagerne blev lænket sammen med personer de ikke allerede kendte (se link nedenfor til lynanalyse fra arrangementet).
2) Selv om Lund har godt af et mere globalt udsyn og mindre navlepilleri, så gælder det om ikke at miste kontakten til lokalmiljøet. For meget fokus på Q-korrespondenter og Q-explorers ude i verden risikerer at udvande arrangementets profil. Hvis formålet er at skabe et kreativt mødested i regionen, skal det første skridt alligevel være at sammenkoble de enorme styrker, der allerede findes her. Pas på ikke at forveksle det med provinsiel tankegang. Pointen er blot, at uden lokale perspektiver forsvinder den ene halvdel af begrebet ”glokalt”, og dermed mister man det unikke oplæg til Q-Day. Den eneste, som egentlig havde held til at koble Lunds styrker sammen med globale muligheder, var IT-iværksætteren Jonas Birgersson, der stod for aftenens bedste præsentation. Konkret og visionært på samme tid, da han talte om superbredbåndet, der netop nu opbygges i Lund, og hvad det ville kunne bruges til. (Skeptikere kan notere sig, at et lignende projekt gennemføres af regeringen i Singapore, der pumper milliarder i en IT-satsning, der frem til 2015 skal dække hele øen med samme højhastighedsnet, som Lund får inden for et par år.)
3) Endelig fortjener arrangørerne, desværre, hård kritik på et vigtigt punkt. Det er direkte pinligt, at et arrangement, der handler om krydsfelter, kreativitet og fremtid, udelukkende har mænd på scenen. Eneste undtagelse var sangerinden, der stod for underholdningen – samt et nøgenbillede af en kvinde i en præsentation om fremtidens rejser, fremført af en universitetsprofessor. Undskyld, men er vi virkelig ikke kommet længere? Det bidrog snarere til at forstærke billedet af Lund, som et akademisk gammelmandsmiljø. Og det var vel næppe meningen… En interessant idé til næste Q-Day ville være kun at have kvinder på scenen og lade mændene står for underholdningen. Ikke af hensyn til en eller anden fjollet kønskvotering, men for at vise, at Lund også er en foregangsby, når det gælder om at finde talenter, der ikke får den opmærksomhed, de fortjener i dag.
Til sidst: Tillykke med smugpremieren – vi ser frem til fortsættelsen!
