Kort sagt: Dybt suk! Er vi virkelig ikke kommet længere? Efter 90 minutters Øresundsdebat i går på det årlige Malmömöte for erhvervsfolk og politikere, føles det, som om udviklingen står i stampe.
Bygherren Percy Nilsson drøner derudaf og venter ikke på noget. Snart står hans kæmpearena klar ude i Hyllie. Og stadig flere almindelige mennesker gør som Percy, de venter ikke længere på politikerne, men har lagt dem bag sig.
Af Thomas Frostberg
Sveriges nye Øresundsminister Cristina Husmark Pehrsson (m) mener, at den tidligere regering gjorde for lidt for Øresundsregionen. Det har hun ret i.
Den forrige-forrige Øresundsminister Leif Pagrotsky (s) mener, at den nye regering er naiv, når den tror, at man kan snakke sig til en ny skatteaftale med Danmark. Det har han ret i.
Problemet er bare, at ingen – hverken siddende eller tidligere Øresundsministre – har nogen anelse om, hvordan Øresundsregionens tilbageværende barrierer skal rives ned. Det blev klart, da de mødtes på Slagthusets scene under Malmömötet i går eftermiddag.
Nu hvor Malmömötet for en gangs skyld faktisk handlede om Malmö (!), havde det været på sin plads med lidt mere end løs snak og smukke visioner, som vi har hørt rigeligt af igennem lang tid.
Selvfølgelig skal man respektere, at demokratiske processer tager tid, især når det gælder samarbejdsforhandlinger mellem to forskellige lande. Men hastigheden i arbejdet med at fjerne barriererne har jo næsten ikke været målelig.
Selvfølgelig er det godt at kortlægge barriererne grundigt forud for et seriøst forsøg på at rive dem ned en gang for alle, som Husmark Pehrsson nu gør. Men som vi tidligere har påpeget her i Rapidus – den viden findes allerede. Spørgsmålet er, om viljen findes.
Selvfølgelig er det godt, at Fredrik Reinfeldt og Anders Fogh Rasmussen diskuterede Øresundsregionens potentiale, da de mødtes for første gang efter det svenske regeringsskift i efteråret. Men der har været alt for meget snak og for lidt handling indtil nu.
Det, der kræves, er handlekraft, iderigdom og sandsynligvis en stor dosis forhandlingstaktik.
Handlekraften skal i første række bruges til at få alle aktører ind på banen. I dag er det stadig så som så med interessen for Øresundsspørgsmålene i visse ministerier, og blandt de enkelte sagsbehandlere har spørgsmålet ikke ligefrem høj prioritet.
Måske kan det svenske kongebesøg i Danmark i næste måned fungere som en katalysator for at komme videre til næste trin. Som en del af programmet mødes beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og arbetsmarknadsminister Sven Otto Littorin for at diskutere forudsætningerne for et fælles arbejdsmarked i Øresundsregionen.
I tirsdags blev den første skandinaviske byggemesse, ScandBuild, i Bella Center i København indviet af Danmarks vicestatsminister og økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen samt Sveriges kommun- och finansmarknadsminister Mats Odell. Øresundsregionen var naturligvis i fokus, eftersom hele 20 procent af den skandinaviske byggeindustri findes her.
Endnu ser ingen dog ud til at være kommet løsningen på barriereproblemerne nærmere. Det mest spændende under gårsdagens 90-minutters debat var egentlig en 15-sekunders udtalelse fra fremtidsforskeren Uffe Paludan, hvor han konstaterede, at vi har at gøre med to særskilte nationer med forskellige velfærdssystemer, og at den eneste farbare vej sandsynligvis ville være en særlovgivning for pendlerne.
Det kan lyde som en kapitulation over for opgaven, men det er meget muligt, at det i sidste instans vil vise sig at være den eneste farbare vej. Og hvem andre end en fremtidsforsker vil i så tilfælde være den rette til at pege på løsningen?
