Kort sagt: Antallet af investeringer i svenske startups stiger i år, både i antal og i omfanget af investerede beløb.
Det ser ud til at stemme godt overens med trenden i Skåne, hvor det er lykkedes en række udviklingsselskaber og selskaber i den tidligere kommercielle fase at tiltrække store investeringer.
Samtidig betyder det, at selskaberne skal op til eksamen i 2007, hvor salget for alvor skal i gang.
Og venturebranchen er nødt til at overveje, hvordan de skal finde nye selskaber at investere i, eftersom seed-investeringerne bliver mindre.
Af Thomas Frostberg
Tiden nærmer sig, hvor vi kan gøre status over 2006, og når Rapidus kigger tilbage på året, der er gået, ser vi en tydelig trend. Efter flere års mangel på kapital til skånske udviklingsselskaber ser det nu ud til, at der er kommet gang i tingene. Rigeligt endda, at dømme efter de beløb som ventureselskaberne har udlovet i løbet af året.
En af de større emissioner lykkedes det Lundselskabet BoneSupport at lukke i sidste måned, hvor man fik tilført 135 millioner SEK. Kapitalen kom fra de nye investorer HealthCap og Londonbaserede NBGI Ventures samt de tidligere ejere.
Ejerne af Alligator Bioscience i Lund har fortsat deres finansiering af selskabet med godt 30 millioner i løbet af året.
Det lykkedes Ideonselskabet TerraNet i løbet af sommeren at hjemtage en finansiering på seks millioner SEK fra en gruppe private investorer med Anders Rantén i spidsen.
En andet Ideonselskab, WeAidU, har fået forretningsmanden Bo Håkansson til at åbne tegnebogen og investere otte millioner.
Energiteknikselskabet ComPower, også fra Ideon, fik tilført ni millioner SEK fra blandt andre den nystiftede fond TeknoSeed II, delvist finansieret af privatpersoner via Ideonfonden.
Tidligere på efteråret fik Polar Rose i Malmö Incubator (Minc) tilført fire millioner euro til udvikling af en ny søgefunktion til billeder baseret på ansigtsgenkendelse.
Senest i rækken er Ideonselskabet QuickCool, som i går fik 12 millioner fra ventureselskabet CapMan, som dermed bliver ejer af 25 procent.
Fælles for disse selskaber er dels, at de ikke er børsnoterede, dels at de allerfleste befinder sig i udviklingsfasen eller i den tidligere kommercielle fase. Det ville normalt betyde, at de ville have svært ved at skaffe nogle væsentlige beløb, eftersom ventureselskaberne de senere år hellere har villet satse på selskaber, der befinder sig i ekspansionsfasen. Der er risikoen mindre, eftersom selskaberne allerede har et produkt på markedet og primært behøver penge til at øge salgstempoet.
Trenden er stadig stærk, når det gælder investeringer i ekspansionsfasen, ifølge den rapport som Svenska riskkapitalföreningen præsenterede i går sammen med Nutek og Innovationsbron. Men også investeringerne i startup-fasen stiger og overgår allerede efter ni måneder i år sidste års samlede niveau. Det, der derimod falder, er investeringer i seed-fasen, hvor selskaberne stadig befinder sig i en forskningssituation. Her falder de samlede investerede beløb for årets første ni måneder med godt 30 procent sammenlignet med samme periode sidste år, samtidig med at antallet af investeringer stiger med næsten 40 procent. Det vil sige både færre penge totalt og i gennemsnit per investering.
Der er altså gode chancer for de selskaber, som er kommet et stykke af vejen. Udfordringen for dem bliver at bevise, at de også kan få succes med at lancere deres nye produkter og tjenester på markedet, noget som i flere tilfælde skal bevises allerede i løbet af næste år.
Næste udfordring handler om det større perspektiv, hvor finansieringen af helt nystartede selskaber skal udvides. Hvis seed-finansieringerne fortsætter med at falde, vil der ikke være nogle nye investeringsobjekter til de senere faser. Ganske vist er der i dag tilstrækkeligt mange interessante selskaber i startup- og ekspansionsfaserne til, at det ikke er risikoen værd at investere i de allernyeste selskaber, men på længere sigt risikerer venturebranchen at spænde ben for sig selv.
Alternativet er nemlig, at de nye selskabers grundlæggere finder deres egne veje til at finansiere deres ideer, eventuelt ved hjælp af business angels. Konsekvensen kan blive, at de enten klarer sig uden ventureselskaberne også i næste fase, eller vil forlange en betydeligt højere pris for aktierne, eftersom de har måttet løbe hele risikoen under den mest følsomme fase i selskabets udvikling.
PS. Efter nytår vender vi tilbage med en analyse af det danske venturemarked.
