Kort sagt: På søndag deler forskerparret Craig Mello og Andrew Fire en Nobelpris for opdagelsen af RNA-interferens. Det er naturens egen metode til at slukke for gener, og den er allerede ved at revolutionere den medicinske forskning. Men revolutionen kræver nye instrumenter.
I september lancerede Ideonselskabet Genovis sin teknologi NIMT til forskning i levende celler. Uden større armbevægelser præsenterede man samtidig et helt nyt forretningsområde: RNA-interferens. Genovis har vist, at NIMT fungerer godt på et forskningsområde, som forventes at vokse enormt de nærmeste år.
I næste uge afsluttes selskabets største emission nogensinde.
Af Lisa Kirsebom og Thomas Frostberg
Genovis gennemfører i disse dage sin hidtil største emission. Prisen per aktie er fordoblet sammenlignet med den forrige emission i marts, baseret på en mageløs kursstigning siden aktiehandlen i september blev overflyttet fra Öresundslistan til First North. Men trods kursstigningen og efterårets produktlancering har der været mærkværdigt stille omkring selskabets indtræden på et nyt forretningsområde: RNA-interferens, anvendelsen af de små molekyler siRNA. Det kan blive Genovis’ spydspids på et barsk marked.
Genovis har udviklet en ny teknologi til at indføre genetisk materiale, DNA eller RNA, i levende celler. Platformen NIMT (NanoInduced Magnetic Transfer) omfatter instrumentet Nanoheater og reagensen FeOdots, jernoxidpartikler med en diameter på ti milliontedele af en millimeter. Til partiklerne bindes det materiale, man ønsker at føre ind i cellekernen, eksempelvis et gen. Når partiklen støder på en celle, trækker cellens eget maskineri den ind og fører den helt frem til cellekernen. Her tænder forskeren så for Nanoheater-maskinen. Den skaber et magnetfelt, som opvarmer jernoxidpartiklerne, så de slipper grebet om genet, der på egen hånd fortsætter ind i cellekernen.
Jernpartiklerne forbliver i cellen. Hidtil er der ikke noget, som tyder på, at de har en negativ effekt. I stedet udgør jernet en bonus, fordi det gør cellen magnetisk, så man ved hjælp af MR-skanning kan spore den i et forsøgsdyr og skelne den fra andre celler eller fra den næringsopløsning, den svømmer i.
Genovis’ tre forretningsområder er altså genoverføring, magnetisk mærkning og siRNA. Er du usikker på, hvad det sidste, brandvarme begreb betyder? Tag det roligt. Tag med på en hurtig rundvisning i cellen, så kan du slå over på svensk TV2 under Nobelprisuddelingen på søndag og blære dig med din nyvundne viden.
DNA er navnet på det materiale, som vore gener er opbygget af. RNA er de beslægtede molekyler, som udfører selve arbejdet: transporterer, kommunikerer, regulerer, så cellen kan producere proteiner med DNA som instruktionsmanual. Der findes en række RNA-typer, af hvilke den senest opdagede er siRNA: small interfering RNA. Det er små molekyler, som slukker for et bestemt gen, så den del af ”manualen” ikke bliver læst, og det tilsvarende protein ikke dannes.
Fænomenet RNA-interferens blev præsenteret for forskerverdenen for kun otte år siden og er allerede af stor betydning for den biomedicinske forskning. Med siRNA kan forskere slukke for et valgfrit gen og se, præcis hvilken funktion det havde. På sigt kan metoden måske også gøre det muligt at behandle genetisk betingede sygdomme. På søndag modtager opdagerne, amerikanerne Mello og Fire, Nobelprisen i fysiologi/medicin. Det er et klart signal om områdets betydning og potentiale.
Ifølge Genovis’ adm. dir. Sarah Fredriksson, der selv kom med den oprindelige idé til selskabets aktiviteter, og som har ledet udviklingen lige fra starten i 1999, har selskabets referencekunder vist meget stor interesse, når de har set mulighederne for at anvende siRNA. Dette og genoverføringen tror hun, bliver de suverænt største markeder for selskabet.
Der findes en række tunge konkurrenter, blandt andet amerikanske BioRad og Thermo Fisher Scientific, begge med globale aktiviteter og en årlig omsætning i milliardklassen. Men markedet er langt fra mættet.
Dagens teknologier er ikke gode nok, og forskerne er konstant på jagt efter metoder, som er mere skånsomme over for cellerne, mere effektive og sikrere for laboratoriepersonalet. Genovis hævder, at NIMT er alt det, og desuden suveræn til vanskelige celletyper, som normalt ikke så let tager imod nyt genetisk materiale.
Desuden vokser markedet eksplosionsagtigt. Tyske Amaxa, der sælger et system til elektroporering (cellerne åbnes med elektriske impulser, så genetisk materiale trænger ind), har haft en omsætningsfremgang på 3.000 procent i løbet af sine fem år på markedet.
Derfor behøver den primære udfordring ikke være konkurrencen, forudsat at Genovis’ teknik viser sig at være suveræn også ude hos kunderne. I stedet handler det om en strategisk skillevej omkring salg og distribution – enten indgå partnerskab med nogle af de globale giganter eller satse på flere af de mindre distributører.
Genovis har allerede kontakter til den håndfuld selskaber, som dominerer markedet. En aftale med nogle af dem kunne blive genvejen til et hurtigt verdensgennembrud, men bagsiden af medaljen er risikoen for som lille selskab at drukne i favnen på disse giganter. Eksempler skorter det ikke på; Sarah Fredriksson behøver blot kigge sig omkring i Lund, hvor teknisk dygtige selskaber som Probi og ProstaLund er kørt fast, netop ”takket være” aftaler med sværvægtere.
Meget taler derfor for, at Genovis vælger at sprede risikoen gennem aftaler med flere distributører, der dækker forskellige geografiske regioner. Det behøver ikke være en ulempe med små distributører, eftersom forskningstungt udstyr ikke primært sælges med flotte brochurer og annoncekampagner. Markedsføringen sker snarere via referencer i videnskabelige arbejder.
Ulempen er i stedet, at mindre distributører vil kræve flere ressourcer af selskabet, som i dag kun har seks ansatte. Man ruster sig i kraft af nyemissionen på 20 millioner SEK for at kunne udnytte alle muligheder.
Nu parres Sarah Fredrikssons metodiske forsknings- og udviklingsarbejde med storejeren Bo Håkanssons offensive træk. Efter syv års arbejde skal Genovis op til eksamen.