Kort sagt: For lidt og for sent. Den slidte frase passer udmærket på forslaget om finansiering af holdingselskaberne ved svenske universiteter og højere læreanstalter, som blev præsenteret af regeringens særskilte undersøger i starten af ugen.
Malmö högskola får ganske vist omsider sit længe ventede holdingselskab, men må slås med fem andre højere læreanstalter om i alt skaldede ti millioner svenske kroner.
Til Lunds universitets holdingselskab, som havde ønsket 30 nye millioner, bliver der i praksis slet ingen penge overhovedet. Det lille tilskud, som foreslås, skal gå til at tage et overordnet ansvar for holdingselskabsaktiviteterne i regionen.
Af Thomas Frostberg
Giv os 30 nye millioner, så vi kan sætte skub i vores holdingselskab!
Det var budskabet i en skrivelse fra Lunds universitets ledelse til regeringen for snart to år siden. ”Dette er et engangsbeløb, som må forventes at række i 3-4 år, hvorefter holdingselskabet selv skal kunne klare sit budget via exits i selskaber, man har investeret i.”
I mandags fik undervisnings- og forskningsminister Lars Leijonborg resultatet af den undersøgelse om holdingselskabernes struktur og finansiering, som den forrige regering havde bestilt. Undersøgeren skulle foreslå, hvordan 60 millioner svenske kroner kunne fordeles mellem gamle og nye holdingselskaber. Resultatet er en skuffelse på stort set alle punkter.
Ifølge forslaget får Lunds universitets holdingselskab LUAB fire millioner fordelt over fire år, men ikke til de nuværende aktiviteter. Pengene skal anvendes til en udvidet opgave med ”opretholdelse og udbredelse af viden om arbejdsmetoder og iværksætteraktiviteter over for universiteter, som i dag mangler adgang til holdingselskabernes ressourcer.” Lund bliver et af fem sådanne knudepunkter i landet. Men de eksisterende holdingselskaber får ingen penge til deres egne aktiviteter.
Nye penge går derimod til seks højere læreanstalter og universiteter, som ikke har nogle holdingselskaber i dag, blandt andet Malmö högskola. Men de i alt ti millioner, som det handler om, er ikke meget at lægge under juletræet. Alligevel er det et af to positive forslag i undersøgelsen.
Det andet handler om at viske tavlen ren og fra grunden undersøge, hvordan et optimalt innovationssystem i Sverige bør se ud for at styrke forbindelsen mellem universitet og erhvervsliv. Det er ikke én dag for tidligt.
Undersøgeren Peter Nygårds foreslår endvidere, at der oprettes et Forskerpatent Sverige AB, der skal stå for patentering og licensering af international spydspidsforskning, hvor holdingselskabernes ressourcer og kompetencer ikke slår til. En interessant tanke. Problemet er bare, at halvdelen af de 60 millioner, som er udlovet til holdingselskaberne, forsvinder ind i dette projekt.
Konklusionen bliver, at undersøgeren sammen med regeringen – både den forrige og den nuværende – har forpasset en vigtig mulighed for at sætte fart på kommercialiseringen af forskningsresultater fra svenske universiteter.
1) Den socialdemokratiske regering foreslog i starten af 2005, at holdingselskaberne skulle have et tilskud på 60 millioner i perioden 2006-2007, men fordi det varede et helt år at udpege undersøgeren, som skulle fordele pengene, mistede man vigtig tid.
2) 60 millioner i alt over to år er en fedteskilling sammenlignet med de beløb, som går til universitetsforskning eller Vinnovas bevilling på 1,4 milliarder årligt. Alligevel greb den borgerlige regering ikke chancen for at skrue beløbet i vejret i sit første finanslovsforslag.
3) Undersøgeren bruger halvdelen af de 60 millioner på at oprette Forskerpatent Sverige. Det havde været klogere at fordele de 60 millioner og samtidig foreslå regeringen at indskyde yderligere 30 millioner til den nye organisation.
Forslaget om at undersøge en optimal struktur til innovationssystemet i Sverige er interessant, men allerede i denne undersøgelse burde holdingselskabernes rolle have været analyseret. I øjeblikket fungerer de meget forskelligt og blander alt fra rene investeringer i unge teknikselskaber til generelt iværksætterfremmende tiltag, kontraktuddannelse og konsulentopgaver.
Holdingselskabernes aktiviteter bør fokusere på det, som ikke kan udføres i kraft af universiteternes egne aktiviteter, det vil sige at eje og derigennem aktivt støtte selskaber udsprunget af deres egen forskning.
Med facit i hånden havde det være bedre, hvis regeringen omgående havde uddelt de 60 millioner til holdingselskaberne. Undersøgeren ville i stedet have kunnet gennemgå aktiviteterne for at finde gode forbilleder og komme med forslag til en langsigtet struktur for, hvordan fremtrædende svensk forskning skal skaffe nye job. Lige nu står vi mest i stampe.
