Kort sagt: Når skånske virksomheder inden for biotek, medicin og medicoteknik fylder kassen op, kommer kapitalen som regel fra svenske investorer. Eventuelle udenlandske indskud hentes som regel ikke længere væk end fra et andet nordisk land. I Danmark derimod har der været ikke-nordiske midler involveret i adskillige emissioner de seneste måneder.
Varemærket København og større internationalt islæt i danske bestyrelser og virksomhedsledelser er et par forklaringer på forskellen. Konsekvensen er, at skånske virksomheder risikerer dårligere internationalt vækstpotentiale.
Af Kristian Svensson og Lisa Kirsebom
Biotekfirmaet Celltrix i Malmö fik i efteråret 2004 en kapitaltilførsel på otte millioner svenske kroner. En del af pengene kom fra det danske ventureselskab DTU Innovation, hvilket gør Celltrix til en undtagelse blandt de skånske selskaber, som har suppleret kassebeholdningen i løbet af de seneste tolv måneder. Medicoteknikselskaberne SpectraCure og Jolife samt biotekfirmaet Alligator Bioscience, alle beliggende i Ideon i Lund, er nogle eksempler på virksomheder, der i det seneste år har gennemført større emissioner end Celltrix, og alligevel kun har fået tilført svensk kapital.
Da det danske biotekfirma LifeCycle Pharma i sidste uge offentliggjorde en tilførsel på femten millioner euro, bestående af blandt andet amerikansk og schweizisk kapital, var det helt på linje med emissionstrenden i Danmark. Medicinalselskaberne TopoTarget, med hovedkontor i forskerparken Symbion i København, og 7TM Pharma i Hørsholm samt biotekfirmaet Evolva Biotech i Symbion har gennem det seneste år fået tilført blandt andet amerikansk, schweizisk, fransk og japansk kapital. Og der er flere eksempler. I Danmark er biotekvirksomheden LiPlasome Pharma i København en undtagelse: forårets tilførsel på 45 millioner danske kroner kom udelukkende fra danske ventureselskaber, Incuba Venture og Vecata.
Én årsag til forskellen i finansiering mellem nabolandene er den storbyskygge København kaster over Sundet. Når en amerikansk eller japansk investor hører, at Skandinavien er gode til life science, så dukker København eller Stockholm sandsynligvis op i hovedet før både Malmö og Lund.
Venturekapitalister og andre beslutningstagere i Øresundsregionens erhvervsliv fremhæver yderligere en række forklaringer:
* Selskabernes modenhed er forskellig i de to lande. I Danmark har mange selskaber været i gang i syv til otte år, har vist sig levedygtige og er nået frem til kommercialisering af deres ideer. Det tiltrækker investorer fra fjerne lande.
* Virksomhederne i Danmark er generelt større, hvilket i højere grad vækker investorernes interesse. Knopskydninger fra giganter som Novo-gruppen og NeuroSearch viser, at også helt nye selskaber kan have en betydelig størrelse og opbakning. Skåne mangler i princippet tilsvarende virksomheder.
* Danske selskaber har oftere bestyrelsesmedlemmer og personer i ledelsen med oprindelse uden for Norden, hvilket tiltrækker kapital langvejs fra. De internationale islæt i henholdsvis bestyrelserne og blandt investorerne har en tendens til at forstærke hinanden og kan skabe en positiv spiral.
I et snævert finansielt perspektiv ser Skånes mangel på ikke-nordisk kapital måske ikke ud som et problem. Så længe firmaerne får penge ind til at udvikle virksomheden, spiller det mindre rolle, om det er i dollars, yen, euro eller helt almindelige svenske kroner. Men kapital og kompetent ledelse fra mere eksotiske steder end Sverige, Danmark, Norge og Finland giver en direkte tilknytning til udenlandske markeder og dermed forudsætninger for hurtigere international vækst. Og hvis udenlandske investorer kun tiltrækkes af virksomheder, som allerede er relativt store, er der en åbenlys risiko for yderligere skævvridning: de store vokser sig endnu større og fortsætter med at opsluge fremtidige kapitaltilførsler fra udlandet.
Mens selskaber på den danske side af Øresund har København som varemærke, er de skånske firmaer nødt til at blive bedre til at markedsføre sig over for verden uden for Norden. Her batter arrangementer som Ideondagene ikke meget; i stedet er det nødvendigt at virksomhedernes repræsentanter forlader skånsk jord et stykke tid for at møde den store verden. Samarbejdet mellem den britiske videnskabs- og innovationsminister Lord Sainsbury og Medicon Valley Academy er et spændende projekt, hvor det er et eksplicit mål at rekruttere ledelses- og bestyrelseskompetence til mindre skånske virksomheder.
Med den rette markedsføring, internationale netværk og ikke-nordisk kompetence i ledende stillinger kan skånske virksomheder vokse og tiltrække fjerne investorer i større udstrækning. Det ville balancen i Øresundsregionen have godt af.