Kort sagt: Svenske småfirmaer skilter gerne med omsætning og vækst – de danske fortæller om resultater og lønsomhed. Men ikke omvendt.
I Sverige undgår virksomheder at fortælle, hvor meget de tjener, og danske chefer er meget påpasselige med ikke at røbe deres salgstal. Årsagerne er flere, men grundlæggende handler det mest om tradition og historie. En større lukkethed i Danmark og en svensk angst for misundelse er de væsentligste forklaringer bag forskellen.
Større åbenhed ville være en fordel for alle, også for erhvervslivet.
Af Martin Ollhage
Danske virksomheder har længe haft et betydeligt snævrere syn på informationsgivning, end tilfældet er i Sverige. Indblikket i danske børsnoterede selskaber har været mangelfuldt, og er det til dels stadig. A. P. Møllers legendarisk svage kommunikation med omverdenen er bare et eksempel, men måske det tydeligste bevis på de danske virksomheders mulighed for sparsom og ufuldstændig informationsgivning.
Meget er blevet bedre i de senere år, men traditionerne for, hvad man fortæller til udenforstående, hænger fast, også blandt de mindre selskaber. Den almindelige lukkethed er derfor hovedforklaringen på, at danske småselskaber generelt foretrækker at pege på deres resultater frem for deres omsætning. De fleste analytikere og andre kommentatorer er enige om, at omsætningstallet siger betydeligt mere om selskabets forudsætninger end resultatet på grund af mulighederne for at skyde resultatet i den ene eller anden retning inden for et enkelt regnskabsår.
Årsagen til at svenske virksomheder hellere fortæller om omsætningen end lønsomheden er ofte svenskernes angst for misundelse. En sådan argumentation risikerer dog at blive alt for begrænset, og i stedet bør man i det mindste søge en del af svaret i andre forklaringer.
Banksystemerne i Sverige og Danmark adskiller sig på væsentlige punkter, og det kan være en vigtig årsag til forskellen. I Danmark er systemet baseret på en mængde mindre banker. I Sverige har man en klar koncentration med de fire storbanker i en position nærmest uden konkurrence. De små banker har af naturlige årsager mindre plads til fejlvurderinger omkring udlån og stiller derfor ofte højere krav til, at virksomhederne skal kunne demonstrere lønsomhed. Presset fra bankerne på de danske vækstvirksomheder er derfor hårdt og bidrager til større målbevidsthed blandt virksomhederne om at opnå lønsomhed fra starten. Løsningen bliver ofte betydeligt flere udviklingsomkostninger i balancen, end det er tilfældet blandt virksomheder i Sverige, som i større udstrækning vælger at føre dele af disse omkostninger direkte ind i driften.
Flere analytikere med virksomhed i både Danmark og Sverige konstaterer, at omverdenen ser mere langsigtet på nye selskaber i Sverige. På den danske side har man en udbredt familievirksomhedskultur, hvor aktiviteterne omgående skal give et levebrød, og tolerancen over for tab derfor er begrænset. Disse forhold taler for en tydelig dansk fokusering på lønsomhed, selv i de tidlige faser, og et overvejende behov i Sverige for at vise, at man kan vokse og blive større.
Men der er flere argumenter for, hvorfor der er en så markant forskel på, hvad virksomhederne ønsker at fortælle. Traditionen med de mange svenske kæmpeselskaber og det omfattende børssystem har bidraget til en større åbenhed i Sverige – og dermed viljen til at fortælle om virksomhedernes størrelse. Mulighederne for at justere resultatet er noget dårligere i Danmark, hvilket er forklaringen på, at danske virksomheder ser lønsomhedstallene som mere retvisende. Og så den svenske misundelse med udgangspunkt i Janteloven, som også præger erhvervslivet.
Og endelig konkurrencemotivet – skrækken for at røbe for meget om sig selv, hvilket for eksempel kunne give information om, hvilke selskaber man eventuelt kunne opkøbe. At dette skulle motivere en forskel mellem Danmark og Sverige, er dog svært at se. Skrækken bør naturligvis være nogenlunde lige stor på begge sider af Sundet.
Efter alle de interviews, som Rapidus har gennemført med svenske og danske selskaber gennem årene, kan vi konstatere, at virksomhedsledere i Sverige helst fortæller om omsætningen, og at de danske chefer foretrækker at fremhæve resultatet. Tendensen er tydelig. Angsten for at fortælle for meget er udbredt, men i mange tilfælde også overdrevet. Hvis flere turde fortælle noget mere, ville hele spørgsmålet blive betydeligt afdramatiseret. Vi er desuden overbeviste om, at en større åbenhed er godt for erhvervslivet, ikke mindst fordi troværdigheden ville vokse i takt med en større oprigtighed.
