Kort sagt: Den svenske regerings innovationsstrategi, som blev præsenteret i starten af sommeren, har fået ufortjent meget kritik. Stort set fokuserer strategien på relevante områder og tiltag. Derimod er den langt fra lige så konkret som eksempelvis den danske regerings tilsvarende strategi, som blev præsenteret for et par uger siden.
Det der i sidste instans afgør bedømmelsen, er dog om erhvervsminister Pagrotsky og forskningsminister Östros har held til at fremlægge forslag til forandringer, som kan samle flertal i Riksdagen.
Af Thomas Frostberg
Det godt 40 sider lange skrift Innovativa Sverige er en letlæst og effektivt sammenstillet gennemgang af Sveriges nuværende position og forudsætningerne for fremtidig innovation og vækst. Det hele munder ud i fire visioner for et mere innovativt Sverige, når det gælder uddannelse/forskning, erhvervsliv, offentlig sektor og enkeltindivider.
Det må betragtes som et gennembrud, at man på regeringsniveau for første gang gennemfører en seriøs, tværministeriel sammenkobling mellem uddannelse, forskning, innovationer og iværksætteri. Men selv om strategien skal ses som regeringens grundlæggende dokument for de kommende års arbejde på området, har den fået forholdsvis lidt opmærksomhed. Det skyldes sandsynligvis, at spørgsmålene er ukendt terræn selv for mange journalister. Derfor giver Rapidus her et hurtigt resumé af de mest interessante punkter:
– Flere skal opmuntres til at læse teknik og matematik. Matematikundervisningen skal udvikles, således at den praktiske værdi i arbejdslivet bliver tydelig for eleverne allerede i grundskolen.
– Øget profilering og tydeligere arbejdsfordeling mellem universiteter, højere læreanstalter og forskningsinstitutter.
– Fordeling af forskningsmidler i konkurrence skal styrke nationale prioriteringer. Der indføres strategiske programmer baseret på teknikområder eller brancher. Dagens forskningsfinansierende myndigheder skal koordinere deres fordeling af ressourcer.
– En mastergrad af internationalt snit skal indføres og universiteternes pointsystem tilpasses til internationale forhold.
– Øget fokus på kommercialisering af universiteternes forskningsresultater. Øgede aktiviteter inden for forretningsudvikling, baseret på dagens model med holdingselskaber på universiteterne samt teknikbrostiftelser, der støtter videnoverføring til erhvervslivet.
– Øgede statslige ressourcer til støtte af videnintensive virksomheder i den allertidligste fase, inden den private venturekapital kommer ind.
– Incitamenter til at hæve uddannelsesniveauet samt øge forsknings- og udviklingsaktiviteterne i små og mellemstore virksomheder for at fremskynde produktudvikling og styrke virksomhedernes internationale konkurrenceevne.
– Bedre udnyttelse af den offentlige sektors rolle ved licitationer for at fremskynde teknikudvikling og nye forretningsmuligheder med henblik på at bidrage til skabelse af nye eksportprodukter.
– Bidrage til at skabe positive holdninger til det at starte og drive egen virksomhed samt ændre holdningen til fiasko. Interessen for iværksætteri skal vækkes allerede i en tidlig skolealder og indpasses i undervisningen.
Kritikken af regeringens innovationsstrategi er blandt andet gået på, at der er for mange satsninger på højteknologi og spydspidsforskning, mens traditionelle brancher glemmes. Så har man ikke læst strategidokumentet, eftersom der løbende skabes sammenhæng mellem det eksisterende erhvervsliv som base og innovationer som de spydspidser, der skal skabe øget vækst. Det er en helt rigtig synsvinkel, eftersom succes bedst baseres på områder, hvor Sverige allerede står stærkt i international sammenhæng. Det er ikke lavtlønskonkurrence, som er vejen frem, men videnkonkurrence, og her har også såkaldt traditionelle industrijobs behov for et videnmæssigt løft.
Den kritik som derimod bør rettes mod innovationsstrategien er, at regeringen stort set kun beskriver, hvad der skal gøres, men ikke hvordan. Ganske vist er strategien et dokument på overordnet niveau, der skal følges op af konkrete tiltag i forskellige lovforslag, men flere konkrete mål og tidsrammer havde øget troværdigheden.
Desuden savner man en ordentlig problembeskrivelse, som forklarer hvilke indenlandske problemer der bidrager til at hæmme innovation, iværksætteri og højere vækst. I store træk skyder man i stedet skylden for dagens problemer på øget konkurrence fra omverdenen.
Samlet set er Innovativa Sverige en god strategi – tilbage står at realisere den, hvilket er den store udfordring.
