Kort sagt: Dansk Industri og Svenskt Näringsliv udfører næsten synkront undersøgelser af erhvervsklimaet i kommunerne på begge sider af sundet. Kommunerne får dumpekarakterer i de vigtigste Øresundsbyer. Især halter dialogen med virksomhederne. Men undersøgelserne går ikke på tværs af sundet, hvor man kan lære af hinanden og udvide dialogen.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør
Tal sammen!
Mens staterne sætter de overordnede rammer for erhvervslivet skal man ikke underkende de kommunale rammevilkår, og især dialogen mellem kommunerne og virksomhederne om erhvervsvilkår. En kvalificeret dialog om erhvervslivets lokale rammebetingelser er et vigtigt bidrag til, at virksomheder fremover kan lægge afstand til de internationale konkurrenter.
Uden tvivl er det logik for Rapidus´ læsere.
Når det alligevel nævnes skyldes det to store undersøgelser på begge sider af sundet, hvor den danske blev sluttet hen mod sidste års udgang, og nye årsresultater er på trapperne i Sverige. Tager man de seneste undersøgelser i Danmark og Sverige viser det sig, at netop dialogen halter. Dansk Industri og Svenskt Näringsliv udfører næsten synkrone undersøgelser af erhvervsklimaet i kommunerne. Et par af de vigtigste byer i Øresundsregionen viser skræmmende dumpekarakterer i rankingen for kommunerne, når man laver landsdækkende sammenligninger både i Danmark og Sverige:
* København er på et år røget 16 pladser ned til nummer 86.
* Malmø røg 13 pladser ned til nummer 74.
* Lund faldt 16 pladser ned til nummer 99.
* Trelleborg røg 27 pladser ned til nummer 220.
* Glostrup røg 22 pladser ned til nummer 41.
* Ballerup røg 24 pladser ned til nummer 30.
I sandhedens tjeneste har andre kommuner forbedret sig, og der er undtagelser for det skæve billede, men det opvejer ikke et vakuum af dårlig erhvervsdialog i alt for mange Øresundskommuner. Eksempelvis er Lund røget 22 pladser ned i deres service for virksomhederne. Ikke den bedste reklame, når samme kommune vil være forskercentrum med ESS og Max IV.
Alt er en prioritering, og mange kommuner — eksempelvis København — påpeger defensivt, at de har ganske store erhvervsinitiativer i gang. Det forandrer dog ikke bundlinjen for erhvervslivets oplevelse af, at det føler sig helt overset. Ja, nogle gange ligefrem chikanerede af unødigt kommunalt bureaukrati i sagsbehandlingen, manglende opbakning og dialog.
Den store fordel ved undersøgelserne er, at problemerne kommer frem i lyset og at undersøgelserne er gode historier i de lokale medier.
Problemet er netop, at det alt for ofte kun bliver lokalt, at slaget kommer til at stå mellem det lokale erhvervsliv og de lokale politikere. En isoleret kamp, som ikke rykker ret meget.
Man søger ikke samarbejde med nabokommunerne for at løse problemerne.
Og man ser slet ikke over sundet. Det svarer til, at man forsvarer sig mod globaliseringens øgede konkurrence ved at sætte kolonihavehegn op ved grænserne.
Det nytter ikke. Det nytter derimod at søge samarbejde over kommunegrænserne og over sundet, når det gælder eksempelvis samarbejde mellem kommunale jobcentre. Det nytter at videndele med nabokommuner, når det gælder om at få smidig sagsbehandling. Det nytter at samarbejde, når virksomheder vil ekspandere og skal have tilladelser, og den enkelte kommune måske ikke kan opfylde behovet. Og det nytter at samarbejde om iværksætteri, hvor man på tværs af kommunegrænser og over sundet kan åbne for pladserne i inkubatormiljøerne og de kommunalt støttede netværk.
Men ønskerne skal komme nedefra — dvs. fra virksomhederne selv. Og ønskerne kommer kun, hvis virksomhederne føler, at de også bliver hørt.
Lad os fremhæve kommunen Laholm på den svenske vestkyst, hvor kommunaldirektøren har 150 virksomhedsbesøg om året.
Kommunen er da også nummer seks ud af 290 svenske kommuner — mod nummer 175 for ti år siden. Og det rammer hele problemet ind i en nøddeskal:
Lyt til virksomhederne. Tal med dem. Bak dem op, og løs deres problemer hvor man kan.
Dumpekaraktererne er i høj grad kommunernes ansvar. De kan ikke være dumpekarakterer bekendt — specielt ikke, når vi vil bilde verden ind, at Øresundsregionen har verdensklasse.
