Kort sagt: Det har været en begivenhedsrig uge set fra Øresundsperspektiv. Først Schlüters rapport med konkrete indsatser mod forskellige grænsehindringer. Derefter den længe ventede skatteaftale for Øresundspendlere.
Selv om der stadig resterer mange problemer at løse, får integrationen nu et ordentligt skub fremad.
På ét område mangler der dog fremskridt. Et kig bag kulisserne viser, at det politiske forhandlingsklima tværs over Øresund stadig er iskoldt.
Af Thomas Frostberg
Onsdagens skatteaftale indebærer to reelle forbedringer og en klar forenkling sammenlignet med dagens system. Men frem for alt nedrives en mental barriere, der har bremset integrationen lige så meget som selve bøvlet.
Forenklingen gælder pendlere, der arbejder delvist hjemmefra og nu slipper for at betale skat og udfylde selvangivelser i to lande. Fremover sker der udelukkende beskatning i arbejdslandet. For arbejdsgiverne blev problemet med dobbelte arbejdsgiverafgifter løst tidligt, men de ansatte har indtil nu været tvunget til at dokumentere, hvordan de har fordelt arbejdstiden mellem landene og betale skat efter denne fordeling. Beskatning i forbindelse med tjenesterejser forenkles på samme måde.
Forbedringerne er økonomiske – dels fradrag for broafgiften, dels skattefradrag for pensionsindbetalinger, uanset på hvilken side af Sundet de foretages.
Lige så vigtig er den psykologiske effekt. Skattespørgsmålet har sammen med de høje broafgifter været symbolet på Øresundsbarriererne. Med skatteaftalen på plads og den indirekte sænkning af broafgiften for pendlere letter den mentale spærring, og integrationen vil tage yderligere fart, selv om en række andre forhindringer stadig vanskeliggør integrationen.
En del af disse problemer er i færd med at finde deres løsning takket være Poul Schlüters arbejde i årets løb med at bekæmpe grænsehindringer i Norden. Blandt de konkrete forslag er et tættere samarbejde på folkeregisterområdet, så den der flytter over en grænse omgående får et nyt personnummer. En elektronisk tjeneste for skatteberegninger planlægges også, sådan at enkeltpersoner kan beregne hvordan deres økonomi vil blive påvirket af flytning eller pendling over grænsen. I dag må de, i bedste fald, nøjes med generelle svar om skatteprocenter på den anden side.
De fleste af løsningerne består indtil videre af politiske aftaler. Det er vigtigt, at de snarest omsættes i praksis gennem konkrete forslag til hvordan ændringerne skal gennemføres. Denne fase er ikke altid så let, det viser ikke mindst forhandlingerne om skatteaftalen.
For når skatteminister Hovmand og finansminister Ringholm viste tydelig lettelse over endelig at kunne underskrive skatteaftalen i onsdags, var de samtidig lettede over at slippe for at diskutere sagen med hinanden i en rum tid.
Mens kontakterne på embedsmandsniveau beskrives som gode, så har de politiske forhandlinger været barske. Det har ikke kun drejet sig om, hvem der skulle have sin vilje – Danmark kunne til slut beholde modellen med beskatning i arbejdslandet og fik samtidig en 30 procents rabat på kompensationsbeløbet til Sverige, fordi amtsskatten ikke indgår i aftalen.
Nej, irritationen har snarere ligget på det personlige plan. Først var det Leif Pagrotsky, dengang nordisk samarbejdsminister i Sverige, som vakte stor irritation med sin åbne, debatterende forhandlingsstil. Kommentarerne fra de berørte danske ministerier kan ikke citeres her, får så kommer analysen næppe forbi diverse mailfiltre, der frasorterer meddelelser med bandeord.
Da forhandlingerne blev flyttet over til skatteministrene, blev der betydeligt mere stille – frem til forrige fredag. Da smækkede Børsen overskriften Dansk-svensk skatteaftale hen over forsiden, selv om forhandlingerne stadig var i gang og befandt sig i en meget følsom fase. Lækagen irriterede den svenske lejr, der talte om et forhandlingsudspil for at få Sverige til at opgive sine sidste krav.
Sent mandag eftermiddag indtraf så den begivenhed, som nær havde fået hele aftalen til at gå i vasken i sidste øjeblik. Der udsendte Hovmands folk en invitation til pressekonference om den dansk-svenske aftale. Pressekonferensen skulle holdes om onsdagen, efter et møde mellem Ringholm og Hovmand i København.
Problemet var bare at der endnu ikke var nogen skatteaftale at præsentere, i det mindste ikke ifølge de svenske forhandlere. Desuden modtog den svenske regering information om pressekonferencen – via Rapidus. Det kræver ikke en kommunikationskonsulent at regne ud, at sådanne fejltagelser ikke sker ved et uheld. Den svenske samarbejdsminister Berit Andnor måtte læse indbydelsen på Rapidus’ computerskærm midt under Nordisk Råds session i Oslo. Hendes medarbejdere alarmerede Bosse Ringholm, som blev rasende og truede med at aflyse mødet med Hovmand.
I næsten et døgns tid hang hele skatteaftalen i en tynd tråd, på grund af en fuldstændig unødvendig provokation, som fik begge lejre til at bagtale hinanden i korridorerne i Oslo.
Hærdede læsere vil sikkert mene, at dette er politisk hverdagskost, men det er urovækkende for regionens udvikling, når vigtige relationer ikke håndteres mere professionelt. Rapidus håber derfor, at det snarest vil lykkes Poul Schlüter at få de nordiske regeringer til at nedrive nogle af de vigtigste grænsehindringer, sådan at Øresundsregionen får sin længe ventede chance – til gavn for hele Norden.
