Øresundsregionen kan få mange arbejdspladser ud af byggeriet af Femern-forbindelsen til Tyskland, for både København og Malmø har netop budt ind på at få lov at lave de enorme betonelementer til tunnelen, som danske politikere foretrækker frem for en bro. De gode erfaringer fra Øresundsforbindelsen tæller på plussiden for Øresundsregionen i kampen om kontrakterne.
Teknisk direktør i Femern A/S, Peter Lundhus, er nu klar til dialog med havnene om, hvor gode de er til produktion. Det er i den forbindelse, at Københavns Havn (Frihavnen) samt Malmø Havn netop har meldt sig som interesserede i at få de kæmpe produktionsanlæg, oplyser Femern A/S.
Det samme har 17 andre havnebyer i Tyskland, Polen samt en række danske havne tættere på Femern, men København og Malmø står ekstra godt efter succesen med Øresundsforbindelsen.
Netop fordi tunnelløsningen er den foretrukne model, så har Københavns Havn fordele fordi København også producerede de kæmpe tunnelelementer, som blev sejlet ud og sænket ned i Øresund til tunneldelen af Øresundsforbindelsen. Fabrikshallerne, hvor tunnelelementer blev skabt og afskibet fra, står der desuden endnu i København. Dermed er infrastrukturen allerede i orden i København. Hertil blev meget store sænkekasser til Øresundsforbindelsens pyloner produceret i Malmø, som stadig ser sig i stand til at producere så store betonelementer.
Hvilke steder, der i sidste ende bliver erklæret bedst egnede, afklares her i 2011. Femern-forbindelsen er færdig i 2020. Tunnelen bliver 17,6 kilometer lang og koster 38 milliarder DKK.
Selv om sænketunnelen er foretrukket fortsætter miljøvurderingen af broløsningen. Det endelige valg mellem bro og tunnel sker med en endelig anlægslov i Danmark formentlig i 2013.
Af Keld Broksø