Kort sagt: Når Öresundskomiteen under pompøse former fejrer sit 10-års jubilæum på tirsdag vil der sikkert blive holdt mange taler om alt det fantastiske man har udrettet gennem årene. Men hvad der reelt skyldes Öresundskomiteens arbejde er umuligt at afgøre, eftersom beslutningerne træffes andetsteds.
Organisationens fremtid afhænger af at rollen som politisk arena for Øresundsspørgsmål rendyrkes og debatterne åbnes op for omverdenen.
Af Thomas Frostberg
Forud for dagens lynanalyse vil det være på sin plads med et historisk perspektiv: For ti år siden var beslutningen om Øresundsbroen stadig ikke helt på plads, og Sverige var endnu ikke medlem af EU.
Den der gør krav på at skrive en fuldt dækkende anmeldelse af Öresundskomiteens arbejde i perioden er derfor næppe troværdig og er sikker på fiasko.
Derimod er det tilstrækkeligt at læse de første linjer på komiteens hjemmeside for at fastslå at de ikke har nået deres egne mål endnu:
Öresundskomiteen er et samarbejdsforum for regionale og lokale politikere på begge sider af Sundet. Formålet med samarbejdet er at skabe en region hvor det er enkelt og let for indbyggerne at vælge hvor man vil bo, leve, studere eller arbejde.
Der er lang vej endnu!
Under overfladen skal komiteen alligevel have spillet en stor rolle som politisk mødested og drivende kraft i forskellige spørgsmål. Det bevidner flere indviede personer. Arbejdet skal have indebåret nye kontakter, samarbejder og i visse tilfælde ligefrem beslutninger som ellers formentlig aldrig var kommet i stand.
Problemet er at Øresund stadig er et totalt ikke-spørgsmål i den generelle politiske debat, selv om stadig flere flytter og pendler over Sundet. Öresundskomiteen er fuldstændig ukendt blandt befolkningen i regionen, og de politiske diskussioner som føres der giver ingen genklang i de lokale, regionale eller nationale debatter.
Betingelserne er ellers til stede for at det kunne være anderledes, eftersom komiteen består af de førende politikere fra regionens kommuner og amter. De har forudsætningerne for at styre den politiske dagsorden, men med nogle få undtagelser har de været ligeglade med at forfølge spørgsmålene uden for Öresundskomiteen. I stedet er klubben blevet til en slags politikernes Rotary, kun åbent for kommunale og amtslige borgmestre.
Desuden foregår møderne i Öresundskomiteen efter en dagsorden der ligner et hvilket som helst udvalgsmøde, snarere end et sted hvor der føres en visionær debat. Erfaringerne fra flere års møder er desuden ikke større end at forskelle i det politiske og kulturelle landskab nu og da spænder ben for vigtige beslutninger. En stillingtagen til projektet med at få det europæiske forskningsanlæg ESS til Lund blev for nylig forsinket over spørgsmålet om hvorvidt ESS kunne bruges som argument i Sverige for ikke at lukke Barsebäck 2.
Tiden er ikke moden til et direkte valgt, beslutningstagende Øresundsparlament. Derimod kræves der en åben politisk arena hvor spørgsmål af Øresundskarakter kan debatteres, hvor politikere og beslutningstagere fra erhvervslivet kan drages til ansvar. Flere personer skal deltage i debatten, emneorienterede høringer indføres og frem for alt skal møderne holdes mere jævnligt end i dag (fire gange om året).
Politisk debat lyder ikke som verdens mest spændende forslag når det gælder om at drive Øresundsudviklingen fremad i docusoap’ens tidsalder, det skal indrømmes. Men i dag mangler vi en platform for diskussioner af denne art, eftersom Øresundsboere ikke udgør nogen veldefineret vælgergruppe som spindoktorerne vil spilde tid på. Det bliver ved enkelte konferencer, forespørgsler og debatartikler – kontinuiteten mangler.
Det ville være befriende med et forum for visioner som kunne medvirke til at gøre Øresundsspørgsmålene synlige, sætte pres på beslutningstagerne og fremskynde udviklingen hen imod en integreret Øresundsregion.
