Kort sagt: Selv om mobiloperatøren 3 forsøgte at få det til at lyde som om IT/telekomnedturen aldrig havde fundet sted da de i mandags lancerede deres 3G-tjenester i Sverige, så er virkeligheden stadig dyster: Vendepunktet er ikke kommet endnu. Mange selskaber har desuden deres værste krise foran sig.
De positive tegn som trods alt findes har desuden dårlig gennemslagskraft. Derfor tager Rapidus nu læserkredsen til hjælp for at bryde Jantelovens magt.
Af Thomas Frostberg
Det er en forvirrende tid når rapporter om konjunkturer, privatforbrug, børskurser, annoncering og fremtidsforventninger hele tiden peger i forskellig retning. Den ene dag står vi over for en positiv vending i konjunkturerne, men allerede næste dag viser nye rapporter at den virkelige nedtur ikke engang er startet.
Rapidus får dagligt spørgsmålet fra de virksomheder vi interviewer og besøger: Hvordan ser det ud i regionen?
Det her er vores billede af udviklingen. Den er hverken baseret på tal fra Dansk Statistik eller rapporter fra Gartner og Forrester – men på direkte kontakt med flere hundrede små og mellemstore virksomheder på Sjælland og i Skåne.
Vi er tvunget til at begynde med det negative perspektiv, eftersom vanskelighederne stadig dominerer hos mange virksomheder.
Manglen på venturekapital er velkendt, men er blot et vagt fællesbegreb for en meget mere kompleks virkelighed. Kapitalen mangler egentlig ikke, den er bare sværere at få fat i. Forhandlingsprocesserne bliver længere, og ledelserne i regionens udviklingsvirksomheder må bruge stadig mere tid på møder med investorer i stedet for på selskabets aktiviteter.
Desuden har venturekapitalisterne i dag lettere ved at stille ensidige krav til hvordan pressede selskaber bør omlægge deres fokus. Det er ikke kun af det gode, fordi investorer – præcis som alle andre – styres af trends, og deres analyser er ikke nødvendigvis bedre end virksomhedernes egne.
Mange af de udviklingsselskaber som allerede tidligt i efteråret begyndte at søge om penge, er stadig ikke i havn med deres emissioner. I stedet lever de af kortsigtede mellemfinansieringer, ofte i form af konvertible lån fra de eksisterende ejere. Problemet er at det låser selskaberne i forhandlingerne med nye investorer om ny kapital, eftersom de er nødt til at tage hensyn til en voksende gæld til de eksisterende ejere. Enten skal gælden betales tilbage, hvilket æder en stor del af emissionsbeløbet op, eller også skal lånene konverteres til aktier, hvilket vanskeliggør diskussionen om prisen på nye aktier.
Alle får ikke de penge de har brug for, men tvinges til at gå konkurs, uanset hvor gode deres produkter er. Web500 i København og Widescience i Lund er blot et par friske eksempler.
Et bedre alternativ end nedlægning ville i mange tilfælde være sammenlægninger eller opkøb af en større aktør, men mange iværksættere har (helt forståeligt) svært ved at slippe taget i deres livsværk – især hvis selskabet er noteret og har tabt mere end 90 procent af sin værdi. Snarere end at redde de sidste kroner risikerer de derfor virksomhedens overlevelse i jagten på endnu en finansieringsrunde.
Efter denne dystre beskrivelse vil vi så et frø af optimisme. Ikke for at være uldne og behagesyge i vores konklusioner, men fordi der trods alt er lyspunkter som er værd at fremhæve.
En række mindre virksomheder, ikke mindst i IT-sektoren, er i de seneste måneder begyndt at opvise bedre resultater. En forklaring er at IT i stadig højere grad er blevet et spørgsmål om forretningsstrategi, i stedet for teknik. Tag Funcform i Malmö som eksempel, et webbureau der giver overskud! Prøv at bestille en billet hos Malmö Aviation på internettet, så forstår I hvorfor. Løsningen fra Funcform får SAS’ stort anlagte hjemmeside til at fremstå som en atlanterhavsdamper uden ror.
At vi aldrig får lov at læse om succesvirksomhederne i erhvervspressen skyldes ikke bare at de ofte er små og stærkt specialiserede. De er desuden bange for at fortælle at det går godt. Ja, du læste rigtigt! Helt i Jantelovens ånd vil de helst ikke fortælle om øget omsætning og sorte tal på bundlinjen, eftersom det kan virke stødende i disse tider.
Rapidus udfordrer derfor alle regionens vækstvirksomheder inden for IT, telekom, biotek, medicoteknik, functional food, media og reklame samt tilstødende brancher. Giv lyd fra jer hvis I har øget både omsætning og resultater sidste år, eller er parat til at fremvise jeres tal for de første måneder i år.
Hele listen over Øresundsregionens succesvirksomheder offentliggør vi i Rapidus’ sidste lynanalyse inden sommer!