Kort sagt: TDC-koncernen i Danmark og Telia i Sverige bevarer i stort omfang deres monopoler, og det skader væksten for mindre og unge teleselskaber, telesupport-virksomheder, spil-leverandører og informationstjenester, som klumper sig sammen i Øresundsregionen.
Af Keld Broksø
Følgende historie er en detalje, men den er betegnende for monopoliseringen på telemarkedet, som er en klods om benet for Øresundsregionens vækst på IT- og telemarkedet:
I starten af 2002 indførte TDC femcifrede opkaldsnumre på ISDN-linjer i Danmark. Hidtil kunne man bruge præfiks, eksempelvis Tele 2’s 1001, for at dirigere ISDN-opkaldet til en billigere udbyder, men det er umuligt nu. De femcifrede numre forgylder kun én udbyder, nemlig TDC. Uanset om præfikset er foran. Konkurrenterne har mistet den forretning.
I eksempelvis Netplan A/S, som er en dansk, uafhængig rådgivningsvirksomhed inden for IT og især tele- og kommunikation, er direktør og civilingeniør, Torben Rune, bekymret over monopoliseringen især på Øresundsregionens vegne. Årsagen kan Rapidus tilslutte sig:
Andre mindre og absolut yngre teleselskaber end TDC og Telia samt mange nye selskaber, som vil levere support til teletjenester, være spil-leverandører eller levere informationstjenester i telekomindustrien, samler sig i Øresundsregionen med mange mennesker og dermed et stort telebehov.
Men jo mere monopol – des sværere er vækstvilkårene. Der er to farer for de mindre selskaber, som eksisterer i kølvandet af telegiganterne: De små kan ende med at tvinges til eksklusivaftaler med de to store – og dermed øge monopoliseringen. Eller de kan blive tvunget i armene på mindre udbydere, som på grund af de gamle monopolers tryk ikke kan levere en effektiv sparring.
I Sverige går debatten også højt om det gamle statsmonopol, Telia. I øjeblikket er emnet dominansen på ADSL-markedet. Øresundsregionen står derfor med et problem af sandwich-karakter med to giganter, som presser mindre selskaber under risiko for at blive spist op. Telia har endda smagt sin egen medicin via TDC i Danmark, som ellers er et oplagt marked fordi Telia der ikke har så langt hjem.
Telia trak sig ud af ADSL-markedet i Danmark i efteråret 2002, fordi Telia opgav at konkurrere med TDC. Fra dansk side har TDC under tidligere finansminister Henning Dyremoses effektive ledelse ladet TDC virke som en tromle mod de nu omkring 70 mindre danske udbydere, der er kommet siden konkurrencen på fastnettet blev fri i 1998. TDC har en trumf: TDC styrer fortsat stort set alle kobberforbindelser, som andre teleudbydere lejer sig ind på. Det er reguleret, men andre udbydere er afhængige af tjenester, som TDC kan prissætte ret enerådigt. Derfor har mindre teleudbydere svært ved at få det vækstmarked, som Øresundsregionen burde have.
Alene på fastnettet står TDC stadig for 65-70 procent af markedet og på mobilområdet på omkring halvdelen. Går man til ADSL sidder TDC nu på 70-80 procent af markedet, og blandt andre Cybercity klager over, at TDC tager sig for godt betalt for tjenester som teknikerassistance.
Spørgsmålet er, hvad der kan bremse ødelæggelserne af et potentielt vækstmarked?
Først og fremmest kan den politiske forbruger selvfølgelig stemme med pengepungen og udfordre TDC i Danmark – og Telia i Sverige. Vil man i Danmark vælge TDC – eller tør man for eksempel stole på Tele2’s overlevelse, nu hvor de har sat telefonipriserne ned efter nytår for at konkurrere med TDC, som har sat priserne op?
Men katastrofeoverskrifter i lang tid om de stores sejre gør det ikke overbevisende at vælge mindre udbydere. Senest er der problemerne hos Orange, som trækker sig helt ud af markedet i Sverige og nedlægger det regionale hovedkvarter i Malmø.
Samtidig har retssager og styrelser stort set udspillet deres rolle. En ordning i Danmark med at styre alle aftaler mellem TDC og andre udbydere, som Cybercity har foreslået, truer med at drukne i bureaukrati. Og hvis de mindre udbydere konkurrerer på det eneste mulige lige nu – at indskrænke og blive smidigere – må det gå ud over selskabernes service, og så er vi lige vidt.
Noget af det interessante i Øresundsregionen er jo netop, at man har adgang til et udviklingscentrum blandt andet indenfor mobiltelefoni, hvor service er i fokus. Det skal nødigt ødelægges af monopoler.
