Kort sagt: Når skåninger bliver tilbudt nominering i den udmærkede konkurrence for vækstvirksomheder, takker mange nej. Det er et alvorligt sygdomstegn når det gælder klimaet for succesrigt iværksætteri.
At få gennemført politiske beslutninger der reelt identificerer iværksætterne som bærere af vores fremtidige velstand lader til at være svært i Danmark og umuligt i Sverige.
Af Jan Wifstrand
Den 5. november, på Frederiksberg, kåres med pomp og pragt Danmarks Entrepreneur of the Year. Regionsfinalerne er afviklet, og godt 30 interessante iværksættere, som Netcompany i København eller Systematic Software Engineering i Åbyhøj, slås om stor ære og måske en plads i den verdensomspændende finale i Monte Carlo.
Parallelt hermed gennemføres den svenske konkurrence i samme Ernst & Young-sponsorerede globale show frem mod finalen. Den skånske regionsfinale, som jeg selv blev betroet at tilpasse, gav en nyskabende vinder i en tung og traditionel branche, VVS. Tommy Larsson, Rörläggaren AB, gik videre i konkurrence med blandt andre Camp Scandinavia fra Helsingborg.
Så langt så godt. Mangen en beskæftigelsesskabende ildsjæl har fået sin måske største anerkendelse i denne konkurrence der vokser i omfang og status hvert år. Indtil videre er Danmark foran, men Sverige kæmper stædigt for at lære kunsten at feste for iværksætteri.
Men bag den skånske glamour skjuler sig en mildt sagt problematisk sandhed som burde give anledning til både krisemøder og nye initiativer i politikerkredse:
Et helt dusin nominerede, dygtige overskuds- og jobskabende iværksættere, sagde venligt men bestemt nej tak til at deltage i konkurrencen!
Opmærksomhed og præmier?
Nej, det skaber bare misundelse. Og måske problemer med nidkære myndigheder.
Sådan lyder svarene fra en flok der tror mere på Janteloven end på påskønnelse og positivt image. Forestil dig at selveste golfens superstar Thomas Bjørn eller fodboldens feterede Fredrik Ljungberg skulle sige nej tak til at komme i betragtning som Årets Idrætsmand, fordi det kunne have negative effekter…?!?
Dette fænomen lader til at være en svensk sygdom. Lasse Skov Kristensen, ansvarlig for den danske udgave af konkurrencen, oplyser over for Rapidus at det ikke er så hyppigt at de danske iværksættere skyer opmærksomheden, selv om det forekommer. I Skåne var cirka halvdelen af de adspurgte negative!
Men der findes bestemt også en dansk Jante-attitude. Da Danish Venture Capital Association for nylig præsenterede en ambitiøs undersøgelse om klimaet for iværksættere, svarede over halvdelen af de interviewede at holdningen fra samfundets side er negativ over for dem der starter virksomhed på egen hånd.
Men mens for eksempel Svenskt Näringsliv (svarer til Dansk Industri), der har kørt kampagne på spørgsmålet i et godt stykke tid nu, ikke har haft for fem øre succes når det gælder skatteforholde, bureaukrati eller bare holdninger (det burde virkelig mane til eftertanke i denne klub der hovedsageligt domineres af store virksomheder), udfører flere aktører i Danmark nu et stadig mere målrettet lobbyarbejde for at få tålelige vilkår for dem der arbejder hårdest i samfundet, altså iværksætterne. Dansk Iværksætterforening er et interessant eksempel på vitaliseringen; derfra kommer der ny løbende nye initiativer i spørgsmålet.
Hvem ved om det arbejde ikke giver resultater? De politiske tilsagn fra forskningsminister Helge Sander og erhvervsminister Bendt Bendtsen har i alle fald indgivet et vist håb, en række tiltag siges at være på vej.
Det er mere end man kan beskylde den svenske regering for. Da erhvervsminister Björn Rosengren tidligere på ugen meddelte at han trækker sig tilbage fra magtens top, kan hans facit når det gælder tiltag for at stimulere iværksætteri sammenfattes i et ord:
Nul.
Intet er blevet gjort ved de skammelige beskatningsregler der gælder ved salg af små virksomheder. Intet er opnået omkring administrative forenklinger for virksomhedsejeren. Ikke skyggen af et nyt klima er blevet skabt når det gælder synet på selvstændige erhvervsdrivende.
I Danmark har vi måske inden længe en ny erhvervspolitik som er til for at gavne iværksætterne. I Sverige har vi lige nu ikke engang en erhvervsminister. Og altså heller ingen erhvervspolitik.
