Kort sagt: Iværksætning er den i særklasse vigtigste faktor for Øresundsregionens fremgang. Praleriet om vores styrke inden for biotek og IT følges desværre ikke op af en levende debat der fører til effektive forandringer af vilkårene for og holdningerne til de nye iværksættere. Jesper Balser eller Christer Fåhraeus har fået succes PÅ TRODS AF, ikke takket være det politiske system og samfundsklimaet.
Af Jan Wifstrand
Tre mænd, en idé og en benhård ambition om at skabe en virksomhed i IT-branchen. 18 år senere sælges virksomheden for 10,8 milliarder danske kroner. Triumviratet får mere end halvdelen. Efter 18 års hårdt arbejde får Navision de store overskrifter frem.
Der kan man bare se, virksomhedsejerne hyler og jamrer over dårlige vilkår, og så skovler de kæmpeformuer ind som almindelige dødelige ikke engang kan fantasere om!
Eller?
Eller er det bare en drøm, et undtagelsesvist eventyr, noget som de fleste af dem der faktisk forsøger sig som nye iværksættere aldrig, aldrig har en chance for at opnå?
Svaret ligger tættere på det sidste end det første. Alligevel levner samtlige tidens tegn kun plads til én konklusion – hvis ikke de, der starter nye virksomheder op, får gode forudsætninger plus en fuldgyldig belønning når de har fået succes med hæderligt, hårdt arbejde, ja så er der ikke den store velstand at hente i fremtiden.
Problemet er det vigtigste af alle at overvinde i Øresundsregionen. Det er slående at se hvordan to forskellige lande, to forskellige erhvervskulturer og to forskellige politiske systemer som det svenske og det danske diskuterer præcis de samme fejl i systemet.
– Enorme administrative byrder for nye iværksættere
– Uhensigtsmæssige skatter når virksomhedsejeren skal have sin belønning
– Et iværksætterfjendtligt samfundsklima der hæmmer kreativitet og mod og dermed beskæftigelse
Der går ikke en dag uden at vi kan læse ganske pralende meddelelser om succes for Medicon Valley eller IT i Øresund. Den dystre sandhed er at succeshistorierne er for få, og at det klima som hersker netop nu er barsk for den der sætter nye ideer i værk.
For nylig var det venturekapitalens konge i Malmö, Håkan Nelson fra Malmöhus Invest, der i Dagens Industri sammen med en samling andre debattører råbte vagt i gevær og advarede om at iværksætteriet risikerer at forbløde af en række forskellige årsager. I Danmark har vi en parallel debat hvor der sættes spørgsmålstegn ved både synet på og betingelserne for iværksætterne.
(Ja, vi skriver konsekvent ?iværksætter? på svensk. Det danske ord dækker perfekt det det egentlig drejer sig om, til forskel fra det dobbelttydige og fremmedartede ?entreprenör? som bruges på svensk. En iværksætter er en der sætter noget i værk, ganske enkelt.)
Det måske mest interessante danske initiativ er den relativt nystartede Dansk Iværksætterforening, hvor ildsjælen Nicolai Seest gør det der savnes i Sverige, nemlig starter debatten om holdninger og idékultur, ikke bare om skatter og kapital. For kan man ikke opnå status som helt, også når man skaber idéer og opbygger virksomheder, hjælper det ikke med færre blanketter eller en lidt lavere trækprocent.
Politikere fra højeste nationale niveau til det laveste kommunale nævn er nødt til at nytænke fra grunden. Førende opinionsdannere må påtage sig deres ansvar for uophørligt at påpege de gavnlige effekter der opstår når personer som Jesper Balser i Navision eller Christer Fåhraeus i Anoto skaber fremtidens velstand. Disse iværksættere får jo succes på TRODS af samfundets manglende forståelse.
Rapidus’ mening er samtidig pragmatisk: Som nystartet iværksætter har man ikke kræfter eller tid til at investere megen energi i den politiske debat. Så støt Dansk Iværksætterforening eller bed Håkan Nelson samle sine kammerater hundrede gange til, så får vi måske et Danmark eller et Skåne som magter at sætte stribevis af succeser i værk.
Navision necesse est.
