söndag 5 maj 2024

inloggad som

Selvlysende alger testet på Roskilde Festival bliver nu til forretning

Det begyndte som et kunstprojekt på dette års Roskilde Festival at bruge alger til at udsende lys, men i dette efterår bliver det en start up virksomhed foreløbig under navnet “Living Light”, der nu har investorer og de første ordrer.

– Jeg er allerede blevet kontaktet af en gymnasielærer, som vil bestille de såkaldte bioluminescerende alger til undervisning. Og jeg skal fremstille prototyper til et initiativ på DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.) som hedder Smart Campus. Det skal gøre campus mere spændende for studerende, fortæller Kristian Ejlsted, som er entreprenør og bioteknologi studerende på DTU Bioengineering.

– Jeg får nu brug for ekstra hænder i virksomheden. Jeg forventer at sælge bioluminescerende alger til private, som synes naturvidenskab er spændende. Men også til undervisning af folkeskole- og gymnasieelever. Det vil give dem bedre indblik i fotosyntesen, respiration, enzymatiske reaktioner og lysudsendelse. Jeg har også sikret de første investorer, siger Kristian Ejlsted.

Forskning i lysende alger kan fremover måske sikre kraftig og konstant lysudsendelse ved hjælp af genmodificering. Dermed kan algerne bruges til at oplyse butiksfacader, som gadelamper eller belysning i områder med begrænset elektricitet. Det hele med udgangspunkt i alge-arten pyrocystis fusiformis, som høster sparsomt sollys på dybt vand, lagrer det i proteiner og udsender det som lys om natten. På årets Roskilde Festival viste Kristian Ejlsted med makkeren Gustav Lindved (nu bosat i Canada), at algerne har potentiale som billige, robuste og CO2-venlige lyskilder. I en mørk stald var hængt 70 flasker op med selvlysende alger som en kunstnerisk lyskilde. Dertil var det lysende ”glowsticks” til en fællessang, hvor selvlysende alger blev brugt i stedet for lightere.

Af Keld Broksø

Det begyndte som et kunstprojekt på dette års Roskilde Festival at bruge alger til at udsende lys, men i dette […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Finns det ekonomi i delningsekonomi?

    I dagens avsnitt av Lejonkulan sätter riskkapitalisten och affärsängeln Janne Dahlqvist tänderna i delningsekonomin. Kulan gästas av Emelie Nilsson Sträng som grundat företaget Della8.