Biotekfirmaet Alligator Bioscience i Ideon i Lund har fået tilført godt 40 millioner SEK i to emissioner, hvor hovedparten kommer fra de største ejere.
Alligator har udviklet teknologien Find, der skal øge effektiviteten i proteiner. Den anvendes til udvikling af proteinlægemidler, såvel i virksomhedens egne projekter som i samarbejder og kundeopgaver. Nu indledes salget af Alligators første egne projekt.
— Det her gør det muligt for os at påbegynde salget af vores projekt omkring akut inflammation ved hjerteinfarkt, siger adm. dir. Gun-Britt Fransson, der håber, at projektet vil kunne sælges til en større virksomhed i løbet af næste år.
Samtlige Alligators lægemiddelstoffer er i præklinisk fase, altså før afprøvning på patienter. Selskabet arbejder endvidere med lægemidler mod blandt andet cancer og reumatisme. Største ejere er Stenakoncernen, business angel Staffan Rasjö og Industrifonden.
Af Lisa Kirsebom