Tyske Anke Spoorendonk, justits-, kultur- og europaminister i Slesvig-Holsten med danske rødder, er fra september ny formand for STRING — et politisk samarbejde mellem Skåne, Sjælland, Slesvig-Holsten og Hamborg. STRING prioriterer infrastruktur, grøn vækst, forskning, turisme og kultur samt barrierer for samarbejde.
Anke Spoorendonk kender grænseoverskridende samarbejde som tidligere formand for Sydslesvigs Vælgerforening (SSW), det danske mindretalsparti i Slesvig-Holstens Landdag. Anke Spoorendonk ser perspektiverne for en storregion med Øresundsregionen sådan:
Du er formentlig mest optaget af en dansk-tysk grænseregion efter Femern-forbindelsen er etableret i 2021. Men hvordan kan Skåne bidrage til en samlet storregion?
— Region Skåne repræsenterer allerede nu et vigtigt bidrag, idet Skåne som andre partnere også står inde for STRING-samarbejdet – og ikke kun for samarbejdet i Øresundsregionen. Skåne vil profitere af Femerforbindelsen, og det er en væsentlig motivationsfaktor. Samarbejdet drejer sig også om at styrke hele STRING-regionens potentialer, f.eks. inden for universitets- og forskningsområdet.
Hvad er den vigtigste barriere, der skal væk, før en storregion kan fungere?
— Man kan ikke sige, at regionen ikke “fungerer”. Femerforbindelsen vil styrke infrastrukturen. Men hvad der virkelig vil skubbe til samarbejdet er en grænseoverskridende anerkendelse af erhvervsuddannelser. Muligheden for at søge arbejde i nabolandet består allerede, men det vil virkelig være en gevinst, hvis gennemsigtigheden på det område styrkes.
Vi har STRING og en Øresundskomite. Skal de ikke fusionere, når Femern er klar?
— STRING og Øresundkomiteen har forskellige mål. I STRING er målet er at styrke vækst og infrastruktur i hele området. Der er selvfølgelig brug for at stemme tingene af med hinanden, men en fusion vil ikke give nogen merværdi.
Ca. 50.000 danskere i Nordtyskland får et årligt tilskud fra Danmark på 520 mio. kr. til kulturinstitutioner m.m. Der er ved at opstå et lige så stort dansk mindretal i Skåne med foreløbig 20.000 danskere uden tilskud. Skal danske midler fordeles mere lige?
— Det er en sammenligning af æbler med pærer. Dansk statsstøtte til det danske mindretal i Sydslesvig er udtryk for et kulturelt og nationalt fællesskab tilbage til folkeafstemningen i 1920, hvor man fastlagde grænsen mellem Danmark og Tyskland. Alt det kan man læse om i indledningen til den Sydslesvig-lov, som Folketinget vedtog for et par år siden. Det danske mindretal i Sydslesvig er i øvrigt mennesker, som dels er tyske statsborgere, og dels “altid” har boet i Sydslesvig, dvs. de er ikke indvandret til Slesvig-Holsten.
Hvad gør vi ved sproget i en storregion, som STRING er begyndelsen til? Danskere og svenskere forstår delvist hinanden. Få danskere og svenskere taler brugbart tysk. Bliver engelsk nyt arbejdssprog i en storregion — eller skal vi som EU og oversætte alt til lokale sprog?
— Overordnet er det vigtigt, at vi i Norden øger indsatsen for at forstå hinanden. Vi taler i Slesvig-Holsten om, at der skal en øget indsats til at lære naboens sprog . Det giver mening at fremme dansk og tysk i de områder, hvor vi er naboer. Lykkes det, vil det også styrke det sproglige samarbejde i STRING-regionen.
Keld Broksø
