Kort sagt: I 10-året for Øresundsbron har Danmarks sundhedsminister genopdaget Øresundsregionen, som er til debat i Danmark for første gang i lang tid. Debatten handler dels om rammebetingelser for biotek i tidlige faser – dels om Øresundsregionens muligheder som bidrag til løsning af krisen. Men det sidste mangler substans og konkrete initiativer. Rapidus giver fire bud.
Af Keld Broksø, Københavnsredaktør Rapidus
Der er et dansk ordsprog om, at når krybben er tom så bides hestene. Det fænomen kan man se i Øresundsregionen i øjeblikket, hvor der diskuteres rammebetingelser for vækstvirksomheder, som mangler kapitalindskud. Det gælder indenfor it, clean tech og life science. En del af diskussionen er foranlediget af Danmarks sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, som i en kronik nærmest genopfinder Øresundsregionen.
”Hvis de mange potentialer i Medicon Valley skal indfries, kræver det politisk vilje, handlekraft og samarbejde mellem ministerier, universiteter og hospitaler samt ikke mindst erhvervslivet på tværs af Danmark og Sverige,” skriver sundhedsministeren i Berlingske Tidende. Gode ord, men han kommer med kun lidt konkret om, hvordan det skal ske. Hvis det var et spil ludo, så var vi med den udtalelse her i broens 10 år slået hjem til udgangspunktet. Aggressionen fra de i forvejen bidende heste er heller ikke udeblevet.
Sunstone Capital mener, at rammebetingelserne for de tidlige biotekvirksomheder i Danmark ikke er optimale. Det er erhvervsordfører for Socialdemokraterne, Orla Hav, enig i. Han mener, at erhvervsminister Lene Espersen for længst burde have grebet ind. Sagen er, at biotek i Øresundsregionen er i krise. Halvdelen af de mindre og mellemstore biotek-selskaber i Medicon Valley er på fallittens rand. Får selskaberne ikke inden for et halvt år kapital i størrelsen 130 mio. kroner, må de lukke, viser en undersøgelse fra branchen selv. MVA’s Stig Jørgensen mener løbet er kørt for mange. De kan håbe at få solgt deres lægemiddelkandidater til store internationale virksomheder. Ellers må de lukke, og forskning for millioner går tabt
Men stop en halv.
Det kan være man et øjeblik skal se på, hvad man selv kan gøre noget ved – og ikke gøre noget ved. Ingen sender god kapital efter alt for fantasifulde projekter lige nu. Heller ikke staterne. Det er naivt at tro, og så nytter ikke at jamre over det, når det ikke bliver bedre lige med det samme.
Til gengæld skal man forfølge den lidt uheldige sundhedsminister Jakob Axel Nielsens nye ambition om bedre vækstbetingelser. Hvor kan man gøre ambitionen konkret uden det koster alverden, så vi er bedre rustet nu – og til vi kommer ud på den anden side af krisen?
Man er nødt til at se indad. Hvad kan virksomhederne, staterne, universiteterne og lokalpolitikerne selv gøre? – Hvis vi skal huske en reference til præsident Kennedy. Fire forhold springer i øjnene:
* Drømmen i de fleste vækstvirksomheder handler om et givtigt exit. Det er også hvad mange investeringer bygger på. Men med begrænsede exitmuligheder er det andre alliancer, som life science, it og cleantech må søge i øjeblikket. De nærmeste alliancer findes hos universiteterne og beslægtede virksomheder. Der er basis for en ny virksomhedskultur med øget samarbejde, som man kan støtte med statsmidler, men ansvaret er hos virksomhederne selv. Staterne må til gengæld gøre udvekslingen over Øresund mere gnidningsfri for arbejdskraft og beskatning. Fjern bureaukratiet.
* De berømmede tech trans-ordninger er endt i et bureaukrati af patentansøgninger, skænderier om rettigheder og uforståelige kontrakter. Giv forskerne mere frihed og selvbestemmelse. Lad dem bare tjene penge. Fyr nogle jurister – for der er basis for større output end nu.
* Øresundsbron har netop sendt et spørgeskema ud om, hvad man skal kalde Øresundsregionen – internationalt, forstås. Spørgsmålet er pinligt. Vi kan med god ret vurdere om Medicon Valley, The Oresund Region eller The Copenhagen-Malmo Region er et internationalt brand? Alene det at spørgsmålet bliver stillet viser, at brandet mangler – så snart vi kommer ud over egne grænser. Hr. sundhedsminister: Lokale politikere evner efter 10 år end ikke at finde ud af, hvad deres egen region hedder. Kan vi hive brandspørgsmålet væk fra de lokale politikeres magt og særinteresser og få lidt statslig indblanding i markedsføringen, tak.
* Ret skal være ret. Sundhedsministeren vil sikre vækstbetingelserne for de forskningsbaserede biotekselskaber ved at fremme vilkårene for samarbejde mellem industrien og hospitalerne. Det kunne også gælde for øvrige industriers samarbejde med andre forskningsmiljøer. Det koster faktisk ikke alverden, og det er en udmærket ide med en eller flere tværgående enheder, som kan lette praktiske problemer ved forskningssamarbejde mellem industri og hospitaler. Men hr. sundhedsminister: Det bør ikke sendes i uendeligt udvalgsarbejde som så meget andet gennem 10 år. Husk ministerens egne ord om ”politisk vilje, handlekraft og samarbejde”. Det har vi brug for på tværs af Øresund for det hænger meget sammen med at skabe rammebetingelser, som igen kan tiltrække kapital. Efter 10 år med broen har det aldrig været mere aktuelt.
