… som efter at have informeret om Øresundsregionen i ti år har fået en ny opgave hos Øresundskomiteen.
Hvorfor skifter du job?
— Jeg har arbejdet med information i så mange år, at jeg har set, hvor der er grænsebarrierer i Øresundsregionen. Tidligere har jeg formidlet information om dem, men nu er jeg blevet spurgt, om jeg ikke ville arbejde med at få dem fjernet.
Hvad indebærer din nye stilling?
— Jeg skal primært arbejde med grænsebarrierer, analyser samt lobbyarbejde, men også observere trends i regionen.
Hvilke særlige spørgsmål vil du arbejde med?
— I 2009 skal jeg arbejde med et projekt om grænsebarrierer og erhvervsliv, som jeg allerede har påbegyndt. Sammen med myndigheder og erhvervsliv skal vi identificere barrierer og beslutte, hvilke af dem vi skal kigge nærmere på med henblik på at finde løsningsforslag. Desuden skal jeg kigge på pensionsspørgsmålene, især arbejdsmarkedspensionen, eftersom den er koblet til arbejdslandet. Hvis man sparer op til arbejdsmarkedspension i ét land, står den stille i det andet land.
Hvordan har Øresunddirekt udviklet sig i den tid, du har været der?
— Jeg var med til at starte virksomheden op. Det startede med, at ingen vidste, hvad Øresunddirekt var, og efterhånden har vi udviklet tjenesten. Det har været baseret meget på tillid og at sørge for at være der, hvor målgruppen er og udvikle gode samarbejder mellem det private og det offentlige. Da vi startede, havde vi 5.000 unikke besøg per måned på hjemmesiden, nu har vi næsten 70.000 om måneden.
Hvor langt tror du, at udviklingen i Øresundsregionen vil være kommet om fem år?
— Ifølge prognoserne øger pendlingen og behovet for arbejdskraft, så problemerne med grænsebarrierer skal løses. Det er mit håb, at det vil ske, hvis arbejdspendlingen vokser; så længe efterspørgslen er stor, er interessen for forandringer det også. Jeg er ganske optimistisk i det spørgsmål. Og om fem år håber jeg desuden, at Øresundsregionen er et mere etableret begreb i nationalstaterne.
Af Anna Palmehag