Kort sagt: Den her analyse skulle egentlig have handlet om konjunkturerne, den seneste tids nye varsler og forudsætningerne for regionens udviklingsfirmaer for at overleve. Men efter at have overværet den store indvielse af Malmö Arena i går aftes, var der ingen vej udenom – dagens lynanalyse skal handle om Malmös udvikling i retning af en rigtig storby. Vi gemmer ganske enkelt konjunkturanalysen til en anden uge.
Af Thomas Frostberg
Det første frø til denne analyse blev egentlig sået af Julia Janiec over en frokostsamtale. Hun er ny stabschef hos Malmös ”borgmester” Ilmar Reepalu (S) og stillede det yderst berettigede spørgsmål, hvorfor de svenske nationale medier ikke beskæftiger sig mere med, hvad der sker i Malmö. Særligt forsømt er dækningen af det egentlige erhvervsliv, som ikke lever af at flytte rundt på gældsposter mellem finansafdelingerne omkring Stureplan.
Fra en stockholmsk horisont er Skåne stadig en del af provinsen og beskrives også som regel på den måde. Når hovedstadsredaktionernes reportageteams en gang imellem sendes ud på landet, skildres Malmö omtrent lige så eksotisk som Burkina Faso.
Sådan har det i og for sig nok altid været. Men er det muligt at ændre på det billede?
Ja, større og mærkeligere ting er sket i historisk tid. Hvis det var muligt at omvende folk fra troen på, at jorden er flad, så burde man vel også kunne overbevise medierne og andre dagsordensættere i Stockholm om, at Skåne i dag er et lokomotiv for den svenske økonomi.
Men det gøres ikke med tabeller og tør statistik af den type, som erhvervsfremmestyrelser og markedsselskaber af forskellig art gerne spreder omkring sig. Desværre, men alle områder har deres statistik af tilsvarende art. Denne kamp kan ikke vindes med fornuft, selv om man bestemt kan bevise Skånes styrke ved hjælp af matematik. Her er det følelserne, der styrer. Derfor kræves der en ny ”story”, som fortæller om skånsk succes på en måde, der skaber nysgerrighed og lokker til fordybelse og fortsat mediedækning.
Det første kontrolspørgsmål bliver naturligvis, om der findes nogle gode eksempler til en sådan story i Skåne.
Javist, ud fra enkelte, enestående eksempler bliver billedet tydeligere og tydeligere for hvert år. Øresundsbron og Malmö högskola er blevet efterfulgt af opsigtsvækkende byggerier som Turning Torso, Citytunnelen – og nu Malmö Arena. Det hjælper bestemt med til at skabe billedet af en vellykket storby.
Malmö Arena spiller her en særligt vigtig rolle, eftersom det ikke bare er et fascinerende bygningsværk – kaldet kæmpemuffins af indvielsens konferencier Björn Kjellman i går. Her skal internationale arrangementer afvikles, som f.eks. håndbold-VM 2011 med finalerunde i arenaen. (Det er i øvrigt en af de store fadæser ved Turning Torso – at man ikke kan bruge huset til noget mere. Nu står tårnet der, men bortset fra lidt VIP-konferencer er bygningen helt utilgængelig for turister og almindelige mennesker. Hvilket andet sted på jorden kunne drømme om at skabe et storslået profiltårn – og så ikke have udsigtsplatform og restaurant på øverste etage? Hvor kendt havde Empire State Building været, hvis ikke folk havde kunnet komme op til toppen?)
Og så har vi en international storlufthavn, kun 22 minutter fra Malmö med toget. Den irriterer stadig stockholmerne til vanvid, når de er nødt til at rejse via SAS-navet Kastrup på vej ud i verden.
Sammenlagt spiller alle disse tunge eksempler en stor rolle, når det gælder om at fremvise et vellykket og delvist nyt billede af Malmöregionen. Men for at denne story skal blive fortalt igen og igen, kræves der mere end blot nogle nye bygninger. De daglige succeser, som finder sted i Malmö erhvervsliv, skal fremhæves tydeligere. Her findes de fængslende beretninger blandt vrimlen af små, nærmest ukendte spydspidsfirmaer, der leverer til verdensledende virksomheder jorden rundt. Gæster fra hele verden kommer til Malmö og Skåne hver eneste uge for at købe teknik, som er udviklet her.
Vigtige dele af det skånske erhvervsliv vies kun ringe opmærksomhed og havner let i skyggen af storheder som Percy Nilsson og Dan Olofsson. Det skaber et slags catch-22, eftersom de virksomheder, som de nationale medier ikke dækker, også er de virksomheder, som ville få både medier og beslutningstagere i hovedstaden til at forstå, hvad der er ved at ske i Skåne.
Lige såvel som vi behøver flere statusbyggerier, der viser omverdenen, at udviklingen går hurtigere fremad i Skåne end andre steder, så kræves der også flere skånske profiler, der kan matche de få sværvægtere, som igen og igen er i rampelyset. Ellers bliver det bare til enkelte, eksotiske eksempler også fremover. Spørgsmålet er for eksempel, hvor næste generation er, de der skal løfte arven – hvorfor ser man ikke noget mere til dem i dag?
Et forsøg på at fremvise bredden i den skånske succes gøres tirsdag aften, når Region Skåne indbyder magteliten til en skånsk fotoudstilling på Kulturhuset i Stockholm. Her får vi se, om billedet af Skåne er nyt, frisk og spændende. Det afgør, hvilken effekt et sådant nyt mødested kan have. Hvis eksemplerne er tilstrækkeligt mange, og bredden tilstrækkeligt stor, kan det danne grundlag for den fortsatte kommunikation af Skånes succeshistorier.
I forsøget på at fremvise et nyt og succesfuldt Skåne er Malmö Arena et vigtigt skridt. At indvielsen blev afsluttet med, at Percy Nilsson sammen med Bertel Haarder, nordisk samarbejdsminister i Danmark, flettede det danske og svenske flag sammen, er muligvis noget som snarere foruroliger end morer den svenske centralmagt. Eller at de danske hitsnedkere Brødrene Olsen med deres ”Wings of love” fik et kraftigere bifald end stort set alle de svenske kunstnere.
Men det bliver de nødt til at vænne sig til, for båndene vil blive flettet stadig tættere sammen med den danske side af Øresundsregionen. Stockholm kan vælge at stige på succestoget. Eller de kan blive stående på perronen og kigge på hvis de overhovedet opdager, hvad der sker i Malmöregionen.
