Kort sagt: ”Precise Biometrics ved en skillevej – næste år afgørende”
Sådan lød overskriften på Rapidus analyse forud for 2007, hvor Lundfirmaets nye koncernchef Thomas Marschall netop var tiltrådt. Den første tid efter hans tiltrædelse var præget af nedskæringer og nye strategier, med den plan at blive en overskudsgivende virksomhed i løbet af 2009.
Nu er hans første regnskabsår slut. Rapidus har gransket endnu et tabsgivende år og analyserer, hvad der egentlig er sket, siden Marschall overtog roret.
Af Kristian Svensson og Thomas Frostberg
Det er ikke svært at blive entusiastisk omkring Precise Biometrics’ produkter til identificering ved hjælp af fingeraftryk. James Bond-vibrationerne er tydelige, når dørlåsen klikker, efter at fingeren er kørt over læseren. Men selskabets aktieejere har ikke meget at være entusiastiske over. Alene det seneste år er aktiekursen mere end halveret.
I analysen for godt et år siden skrev Rapidus blandt andet: ”Stagnerende salg, fortsatte multimillionunderskud, den største ejer har solgt halvdelen af sin portefølje, og desuden har både grundlæggeren og direktøren forladt deres stillinger. Forudsætningerne kunne være bedre.” Komponenterne er stort set de samme i dag, med den forskel at salget nu nærmest er halveret, og både den største ejer Odin fonder og grundlæggeren Christer Fåhraeus har solgt hele deres aktiebeholdning.
Siden starten i 1997 har Precise Biometrics’ aktieejere levet i håbet om, at biometrisk identifikation skulle blive noget stort. I slutningen af 2006 var tiden dog inde til et direktørskift. Ind kom Thomas Marschall, tidligere koncernchef for softwarefirmaet Synkron i Århus. Nu skulle der tænkes nyt, med øget fokus på salg.
Den nye strategi indebar, at salg af licenser fik førsteprioritet, mens der blev ofret mindre krudt på hardwaresalg. Samlet set skulle markeds- og salgsaktiviteterne øges, men organisationen skulle også på slankekur. I slutningen af 2006 kom beskeden om, at personalestyrken skulle reduceres med en fjerdedel.
I regnskabet for 2006 blev der foretaget noget af en hovedrengøring. Nedskrivninger og engangsomkostninger for i alt 37,3 millioner SEK blev gennemført, deriblandt en sænket vurdering af det kinesiske joint-venture-selskab Smart Unicorn Solutions. Thomas Marschall lovede, at 2007 ville indebære en ”væsentlig forbedring af nettoresultatet”.
Med tanke på de massive engangsomkostninger, som blev realiseret i 2006, kan det ikke have været noget større problem at leve op til det løfte. Da regnskabsmeddelelsen for 2007 kom i går, kunne virksomheden fremvise et betydeligt lavere tab end året før. Problemet er bare, at salget har ramt muren.
Omsætningen styrtdykkede til 24,8 millioner SEK i 2007, sammenholdt med 47,7 millioner i 2006 og 45 millioner i 2005. Thomas Marschall indrømmer, at salget ikke engang har nået det konservativt satte budgetmål, men hævder, at det salg, man har mistet, alligevel ikke var lønsomt. Han synes, at selskabet står på fast grund forud for 2008.
I 2007 faldt underskuddet til 35,3 millioner SEK, fra 90,9 millioner året før. Det kan lyde som en klar forbedring, men fraregner man de engangsomkostninger, der blev realiseret i 2006 – og personalereduktionen som giver årlige besparelser for omkring 15 millioner – dukker billedet op af en virksomhed, der endnu ikke har fundet vejen til lønsomhed.
Den tanke er der åbenbart flere, der har fået. Grundlæggeren og storejeren Christer Fåhraeus forlod skuden sidste år. Han valgte at sælge alle sine aktier, selv om han kun fik en brøkdel af, hvad de engang har været værd. For bare nogle uger siden solgte også den tidligere største ejer Odin fonder de sidste af deres aktier. Gennem de seneste måneder er et par nøglepersoner desuden sprunget fra virksomheden, udviklingschefen Ola Svedin og kommunikationschefen Ann-Sofi Höijenstam.
For at udviklingen skal vende og selskabet blive lønsomt i 2008, hvilket er Marschalls erklærede mål, skal der nu gang i salget. Det er ikke muligt at gennemføre yderligere besparelser. Spørgsmålet er bare, hvordan salget skal forøges. På det spørgsmål giver virksomhedsledelsen ingen klare svar, men peger på nogle nøgleområder.
* Nationale ID-kort. I 2007 vandt Precise Biometrics to licitationer i nationale ID-kortprojekter. Målet for indeværende år er at hjemtage yderligere to til fire projekter.
* ID-kortløsninger til myndigheder og virksomheder.
* Betalingskort hvor biometri erstatter PIN-koden.
* Indbyggede løsninger, som i samarbejdet med japanske Oki Electric Industry, hvor teknikken indbygges i chips, der kan bruges i betalingsterminaler og computertilbehør.
* SIM-kort til mobiltelefoner.
Men ifølge Thomas Marschall handler det kun om pilotinstallationer inden for disse områder i 2008. Undtagelsen er nationale ID-kort, som kan generere større aftaler. Interessante forhandlinger er i gang, potentialet er stort, men de store indtægter lader vente på sig.
Budskabet føles velkendt. Precise Biometrics har mange gange tidligere talt om lovende projekter, som siden hen har vist sig at trække ud og ikke leve op til forventningerne. Intet i selskabets planer for 2008 giver konkrete beviser på, at det vil blive anderledes denne gang.
Det ville naturligvis være fantasiløst at gentage overskriften for 2007 og sige, at det kommende år bliver afgørende for Precise Biometrics. Men kendsgerningen er, at det er tilfældet. Med de nuværende tab rækker pengene nemlig året ud, ikke meget længere.
