Kort sagt: PR-branchen befinder sig i en tilstand af stærk vækst. Burson-Marsteller, ABC Hill & Knowlton og markedsledende GCI Mannov rapporterede alle om stigende cifre sidste år.
Egentlig er det ganske naturligt. Kommunikationsspørgsmålene bliver stadig vigtigere for erhvervslivet.
Samtidig har virksomhederne stadig uendelig meget at lære, viser de praktiske erfaringer. Rapidus byder i dag på en række skrækeksempler og håber på et mere kommunikativt 2007.
Af Thomas Frostberg
Bør en adm. dir. være tilgængelig for interview, når selskabet har udsendt en vigtig pressemeddelelse?
Er det vigtigt at ringe hurtigt tilbage, når en journalist søger kontakt?
Er det vigtigt at overholde aftalte tider for eksempelvis interviews?
Svarene burde være indlysende. Alligevel bryder mange selskaber dem gang på gang. Det gælder ikke bare små virksomheder, som er uvante med opmærksomhed fra massemedierne, men i høj grad også store selskaber – til og med de børsnoterede selskaber med professionelle informatorer og IR-chefer forsynder sig forbløffende ofte.
På en redaktion som Rapidus’ bliver det til god sladder over eftermiddagskaffen, men i et større perspektiv er det frustrerende og bemærkelsesværdigt, at selvfølgeligheder på kommunikationsområdet stadig lader til at være ukendte begreber for mange selskaber.
Den mest almindelige fejl er, at ingen i selskabsledelsen kan træffes, når en vigtig pressemeddelelse udsendes. Det gælder ikke bare, når det er dårlige nyheder, men også ved vigtige gennembrud som f.eks. en rekordordre. En (bort)forklaring plejer at være, at ledelsen holder personaleinformationsmøde i anledning af den udsendte nyhed, men de bør alligevel sørge for, at en eller anden er tilgængelig til at svare på spørgsmål.
Telelogic er et skånsk børsnoteret selskab med milliardomsætning, hvor ledelsen notorisk er svær at fange. Det gælder ikke bare for Rapidus; klagerne kommer også fra kollegerne på finansredaktionerne i Stockholm. Det er sket, at adm. dir. Anders Lidbeck først har ringet tilbage halvandet døgn efter en vigtig pressemeddelelse. Så er nyhedsværdien nærmest ikke eksisterende, for at sige det mildt.
Samtidig er der positive eksempler. En virksomhed, som altid udviser stor åbenhed og er let at få kontakt til, er Øresundsbron med informationschef Anna Holm i spidsen.
En anden almindelig skavank blandt frem for alt børsnoterede selskaber er, at direktørerne kun remser indholdet af pressemeddelelsen op en gang til, ord for ord, i stedet for at uddybe indholdet. Det er naturligvis afgørende at kunne levere uddybende information, eftersom en generel pressemeddelelse aldrig kan tilfredsstille både erhvervspressen, branchepressen og de lokale medier.
Et andet kommunikationsproblem er selskaber, som ikke ringer tilbage, når en journalist af sig selv søger kontakt. Det burde være en drømmesituation for ethvert selskab, når en journalist på forhånd er interesseret, og desuden handler det om almindelig etikette, men der findes eksempler på selskaber, der er næsten umulige at komme i kontakt med.
Næste problem, at overholde tider, er normalt noget journalister er dårlige til, men der findes også skrækeksempler fra erhvervslivet. Prisen tilfalder nok en adm. dir. for et IT-selskab i forbindelse med selskabets børsnotering i år 2000. Ikke nok med at han glemte en aftalt interviewtid – den slags kan trods alt ske – men da han omsider dukkede op, cirka 45 minutter forsinket, insisterede han på at sluttidspunktet for interviewet skulle holdes. Så det blev til knap 15 minutters interview… og ingen artikel. På den anden siden fik han heller ikke nogen særlig lang karriere i selskabet.
Og hvad er så pointen med disse sure opstød? Det er at påpege hvor mange, der midt i kommunikationssamfundet stadig ikke fuldt ud har fattet, hvad kommunikation egentlig handler om. Fokus har ensidigt ligget på de tekniske aspekter af at være tilgængelig overalt og til enhver tid, men alt for lidt på, hvad det i praksis indebærer for, hvordan kontakten mellem mennesker skal håndteres.
Sammenfattende kan vi hos Rapidus derfor konstatere, at der stadig er meget at forbedre på området, og at også 2007 bør blive et stærkt år for PR-konsulenterne.
