Kort sagt:
En plagsom og livstruende sygdom. Millioner af patienter. Dårligt fungerende medicin. Man kan roligt gå ud fra, at medicinalgiganterne arbejder på højtryk for at løse problemet.
De, og så ni ansatte i virksomheden Respiratorius i Lund. Det handler om KOL, kronisk obstruktiv lungelidelse, og et marked der er milliarder værd. I en periode i foråret havnede Respiratorius i søgelyset med deres planlagte børsnotering. Da den blev afbrudt, blev der stille. Men selskabet arbejder videre, og planen er stadig et lægemiddel til udlicensering om fem år.
Rapidus har kigget nærmere på, hvor Respiratorius står i dag, og hvilke forhindringer de skal overvinde for at få succes.
Af Lisa Kirsebom
Hoste, slim, problemer med at få vejret døgnet rundt. Sådan ser livet ud for en KOL-patient. Det er en sygdom, som primært rammer rygere, og den bliver et stadig større problem verden over. Ifølge Verdenssundhedsorganisationens beregninger lider i dag mindst 80 millioner mennesker af moderat til svær KOL, og sygdommen var årsag til tre millioner dødsfald sidste år. Lungerne er kronisk betændte og efterhånden nedbrydes vævet på grund af fibrose, ardannelser.
Ingen af dagens astmapræparater fungerer særligt godt til KOL-patienter; hvorfor ved man ikke med sikkerhed. Markedet for KOL-behandlinger er beregnet til at have en værdi af tre milliarder dollars årligt, et tal der kan blive tredoblet de nærmeste fem år.
Respiratorius blev grundlagt i 1999 af iværksætteren Christer Fåhraeus, dengang ph.d.-studerende i neurofysiologi, samt lægen og fysiologen Staffan Skogvall. Skogvall havde sammen med den nu afdøde professor Wolfgang Grampp udviklet et instrument til at måle graden af sammentrækning i de mindre luftveje, bronkiolerne, med en diameter på helt ned til en lille millimeter. Hvis man tager et stykke af luftvejene ud og lægger det i en saltopløsning med den rigtige temperatur og pH, så ”lever” det et stykke tid og reagerer på lægemidler nogenlunde på samme måde som det ville have gjort i kroppen. Skogvalls metode er på sin vis enkel; et stykke bronkiol spændes op mellem to sensorer i et bad, og så tilsætter man forskellige stoffer og ser, om vævet trækker sig sammen eller afslappes. Udfordringen ligger i, at instrumentet følsomhed skal være ekstremt høj, når man arbejder med så små vævsstumper. Alene overfladespændingen i badet trækker for eksempel mere i sensorerne end selve bronkiolen gør. Den kraft skal beregnes væk.
Denne patentbeskyttede målemetode er grundlaget for Respiratorius’ aktiviteter. Selskabet holdt ekstremt lav profil de første år, hvor man i stilhed testede en række astmalægemidler og fik interessante resultater. En vigtig del af behandlingen af astma er at ophæve krampe i luftrørene, men de små luftveje fungerer tilsyneladende slet ikke på samme måde som de store. Lægemidler, som får de store luftveje til at slappe af, lader ikke til at påvirke de små i samme grad.
Respiratorius ville have kunnet markedsføre et produkt til en ganske beskeden pris. Man kunne have udlicenseret måleteknikken til medicinalselskaber, eller man kunne have beskæftiget sig med kontraktforskning. Men grundlæggerne sigtede højere. De ville udvikle deres eget lægemiddel – en ny såkaldt ”blockbuster”, et præparat der sælger for mindst 1 milliard dollars om året.
I dag har Respiratorius patent på en stofklasse kaldet RES, og man satser på at udvælge mindst en lægemiddelkandidat inden udgangen af næste år. RES-gruppen er blevet testet på bronkioler fra mennesker, væv doneret i forbindelse med operation af lungecancerpatienter. (En relevant patientgruppe, eftersom de normalt er rygere og ofte har både cancer og KOL.) Selskabet hævder, at resultaterne er lovende, og man håber i 2009 at kunne gennemføre de første kliniske studier (studier på mennesker). Jo længere Respiratorius kan beholde projektet, desto mere kan de tjene ved at udlicensere til en større virksomhed. Ambitionen er på egen hånd at opnå proof of concept, hvilket indebærer et første fase II-studie, hvor man påviser, at præparatet har effekt på KOL-patienter.
Her er tre udfordringer, som Respiratorius står overfor:
BEVISET.
Respiratorius hævder at være de eneste i dag, der kan måle lægemidlers virkning på de små luftveje. De hævder også, at RES har vist sig at have en effekt, som eksisterende lægemidler mangler. Samtidig ved ingen med sikkerhed, hvilken rolle bronkiolernes sammentrækning spiller. Der er forskere, som mener, at vævets opsvulmning og fibrosen er afgørende, mens den kroniske krampe i de små luftveje kun har marginal betydning. Respiratorius’ videnskabelige rådgivere, mener derimod, at krampen er meget vigtig, netop fordi vævet er svulmet op. Luften har kun en smal passage at komme igennem, og bare en ganske lille sammentrækning kan føre til total blokering.
KONKURRENCEN.
Respiratorius satser på at blive de allerførste på markedet med en medicin, som får bronkiolerne til at slappe af – et klart blockbuster-potentiale – selv inklusive det faktum, at præparatet ville kræve kombination med en anti-inflammatorisk medicin, hvilket selskabet selv hævder. Men adskillige store medicinalfirmaer arbejder med at udvikle KOL-præparater, så konkurrencen om at komme først er benhård. Respiratorius regner med et forspring, fordi de etablerede selskaber i høj grad er fortsat med arbejde efter gamle koncepter, at bekæmpe inflammation og udvide de store luftveje.
FINANSERNE.
I foråret forsøgte Respiratorius’ bestyrelse at bringe selskabet på børsen. Noteringen blev afblæst, efter at den indledende emission ikke engang blev tegnet 50 procent, og Christer Fåhraeus sagde, at det nu ville vare mindst et år, før man forsøgte igen. I stedet har selskabet i efteråret styrket likviditeten gennem en fortrinsemission på knap 10 millioner SEK, og man undersøger nu muligheden for at få tilført yderligere midler i en rettet emission.
Repiratorius’ bestyrelse indeholder flere tunge navne, personer med erfaring fra såvel forskning som virksomhedsledelse og venturekapital. De har en vanskelig opgave med at styre selskabet uden om alle faldgruber de nærmeste år, og de er allerede grundstødt ved en lejlighed. At opnå en god børsværdi, før selskabet overhovedet er nået til den kliniske fase, kan være svært, på grænsen til det umulige. Adm. dir. Karin Wehlin siger ligeud, at hun hellere ser, at man koncentrerer sig om aktiviteterne frem for udenomsarbejdet ved en notering, og at det ville gøre selskabet sårbart at blive udsat for børsens svingninger i denne fase. Lad bare det år, Fåhraeus talte om, blive til mere end et år.
Af alle lægemidler, som går ind i fase II, er det kun en femtedel, der når frem til markedet, og Respiratorius har ikke engang udvalgt en kandidat endnu. Der kan ske hvad som helst på vejen. Selskabet maksimerer sine chancer ved at sikre arbejdsro; uden børshensyn, med en stabil likviditet og ved at opbygge en ledelse med den rette kompetence. Karin Wehlin vil ansætte en forskningsleder med erfaring fra lægemiddeludvikling. Det bør ske så snart som muligt. Selv er Wehlin både adm. dir. og økonomichef, et arrangement der fungerer godt i dag. Men når selskabet kommer ind i den kliniske fase, bør der være nogen i selskabets top med erfaring fra kliniske afprøvninger. Ikke mindst for at investorer skal turde indskyde de nødvendige penge.
Med dygtig ledelse og en god portion held kan Respiratorius blive fremtidens svenske medicinalstjerne. Men der er meget lang vej hjem.
