Kort sagt: At opsige halvdelen af personalet og nedlægge alle forskningsprojekter i den tidlige fase kan se ud som en desperat handling fra et selskab i krise. Tallene for Active Biotech i Lund viser da også, at kassebeholdningen kun rækker til endnu et år, trods emissionen sidste forår. Men ser man på de videnskabelige resultater, bliver billedet et andet. Alle virksomhedens fire hovedprojekter viste gode resultater i 2003, og om nogle år kan de generere store indtægter. Under de herskende kapitalforhold er nedskæringerne snarere offensive end desperate.
Af Lisa Kirsebom
Da finansmanden Bo Håkansson i 1998 købte Lund Research Center af Pharmacia og omdøbte det til Active Biotech, betød det, at en afdeling til forbedring af lægemiddelstoffer skulle forvandles til en komplet forskningsorganisation. Seks år senere har samme organisation fire stoffer i kliniske afprøvninger: SAIK-MS mod multipel sklerose, TTS mod lungecancer, TASQ mod prostatacancer og 57-57 mod den autoimmune sygdom SLE.
Det er nu bestyrelse og ledelse bevæbner sig med økse i stedet for høvl, skærer al forskning i den tidlige fase væk og trykker på pauseknappen for projekter, der ikke har nået den kliniske fase. På denne måde vil selskabets omkostninger blive reduceret med 100 millioner om året.
Man kan se to årsager til de drastiske forholdsregler: kapitalmarkedet er barsk, og forskningen er forløbet godt. Vi tager det sidstnævnte først.
Stoffet SAIK-MS er det der er kommet længst, med fase III-studier planlagt til i år og et potentielt marked, der omsætter for 3,5 milliarder dollars om året. På det marked vil Active Biotech lancere det første lægemiddel, der ikke skal tages som injektion, men oralt. Der er ingen tvivl om, at der er store penge at hente, hvis alt går efter planen. Men ifølge selskabets egne beregninger kan en færdig version af MS-medicinen i bedste fald lanceres i 2008. Det er lang tid at overleve for en virksomhed med årlige omkostninger på 300 millioner kroner. I den sammenhæng rækker sidste års nyemission på godt 200 millioner ikke særlig langt. Hvis virksomheden fortsatte med at satse så bredt, som de har gjort hidtil, ville de have sat ikke bare den tidlige forskning, men hele selskabets fremtid på spil.
Active Biotech bliver nok ikke de sidste, der træffer forholdsregler af denne art. Flere brede forskningsselskaber, som endnu ikke har nået markedet med noget præparat, vil blive tvunget til at indsnævre aktiviteterne, når det lykkes dem at finde et fungerende stof. Gode resultater kan altså stik imod forventningerne blive et signal til nedskæringer, eller i det mindste til omorganisering.
Men hvis man tager et nøjere kig på tallene, indser man, at de omkostningsreduktioner, som nu planlægges, faktisk heller ikke er nok. Active Biotech får brug for yderligere kapitaltilførsel allerede i år, og det er også tanken. Fase III-studierne omkring SAIK-MS skal udføres i samarbejde med en partner, og dermed vil Active Biotech omsider begynde at få indtægter.
Men kendsgerningen står tilbage: 98 ansatte siges op, og med sig tager de flere års erfaring. Projekter, der har kostet penge og tid, skrottes eller lægges i mølpose med risiko for at blive uaktuelle. Havde man kunnet undgå det?
Ja, med flere penge. Når det nu er svært at opnå maksimal støtte fra investorer og aktieejere til et bredt forskningsprojekt, så havde det måske bedre kunne betale sig at prøve andre veje. Udlicensieringer og samarbejder i den prækliniske fase for at redde en del af de projekter, som man ikke kunne fokusere på selv, ville ikke bare have tilført en del penge til selskabet, men også skabt tillid til virksomheden. Proof of company er lige så nødvendigt som proof of concept. En biotekvirksomhed, der kan vise, at de større medicinalfirmaer tror på deres koncept, høster point hos ejere og potentielle investorer.
Nu afbryder virksomheden i stedet sin kæde af produktideer, hvilket kan blive et problem om fem eller ti år. Men uden nedskæringerne risikerer Active Biotech at forsvinde helt inden for samme periode. Altså tager man chancen for at få succes og accepterer at løse genopblomstringen i laboratoriet senere.
Active Biotech har med sine knap 200 ansatte været et af Lunds største biotekselskaber – men af en stor virksomhed at være er det ganske småt. Medicinalgiganterne har råd til at gennemføre projekter i alle faser, baseret på deres egne overskud, mens små biotekselskaber kræver venturekapital i multimilliardklassen for at gøre det samme. Noget sådant eksisterer ikke i Sverige i dag. Den eneste mulighed er så at satse på specialer frem for bredde, indtil markedet og budgetterne tillader noget andet.