Kort sagt: Regionens biotekvirksomheder er globalt orienterede, men i bestyrelseslokalerne tales tit kun dansk i Danmark og endnu oftere svensk i Sverige. Det hænger ikke sammen.
Af Arne R. Steinmark
Når vi mødes til årets største begivenhed på det bioteknologiske område – Scandinavian Biotech Arena – i næste uge i Malmö, er det med forventningen om en særlig oplevelse. Det bliver en lakmustest på om samarbejdet mellem tre organisationer – Connect Nordica, MVA og Stockholm International Fairs – kan omsættes til en helstøbt enestående oplevelse, der ikke blot er attraktiv for et regionalt publikum, men også kan blive et internationalt tilløbsstykke. Det bliver spændende at se, om multikulturelle Malmö også kan give et mangfoldigt indtryk i arena-området.
For globalisering og internationalisering er nøgleord for biotekvirksomhederne. Men lad os prøve at kaste et blik ind i bestyrelseslokalerne for vores biotekindustri. Med ganske få undtagelser tales kun dansk eller svensk. Lidt mere svensk. Lidt mindre dansk.
Det er i stor modsætning til virksomhedernes betoning af deres internationale profil, som ellers kommer til udtryk i sammensætningen af videnskabelige advisory boards og valget af samarbejdspartnere. Men på forretningssiden kigger virksomhederne indenlands, som det fremgår af en rundspørge, Biotech Denmark netop har gennemført.
Virksomhederne nævner groft sagt to grunde til at rekruttere bestyrelsesmedlemmer lokalt. Det interessante er, at begrundelsen i Danmark og Sverige er forskellig. I Danmark bliver det fremhævet, at amerikanske bestyrelsesmedlemmer er (for) dyre, vanskelige at rekruttere, og at det i praksis er en stor udfordring at få dem til at følge virksomheden tilstrækkelig tæt. Den geografiske afstand gør besøg sjældne og net-konferencer er en svag erstatning. I Sverige er begrundelsen, at svenskerne selv besidder den nødvendige internationale erfaring, som ofte er hentet gennem arbejdet i AstraZeneca eller Pharmacia.
I en situation hvor virksomhederne i større omfang skal konkurrere om venturekapitalisternes opmærksomhed på som minimum et pan-europæisk plan og bliver nødt til at ruste sig gennem internationale alliancer, er den nationale selvtilstrækkelighed paradoksal.
Kigger man de danske virksomheder efter i sømmene, er der i flere af dem oven i købet kun københavnere repræsenteret. End ikke en jyde har sneget sig ind. Det er uklogt af virksomhederne at være så indadvendte. Det er nødvendigt med mangfoldighed, hvis virksomhederne skal udvikles og inspireres. Det er nødvendigt med et britisk, et amerikansk eller et tysk perspektiv på de skandinaviske biotekvirksomheder, hvis det forretningsmæssige netværk og de økonomiske muligheder skal være større.
Det er til at forstå, at for at et bestyrelsesmedlem skal kunne løse sin opgave, så må vedkommende deltage aktivt og i tæt dialog med ledelsen. Og måske er det nær umuligt at få en kvalificeret amerikaner, der kan leve op til det krav, men så må der være europæiske kandidater.
Om ikke andet må man kunne forestille sig, at bestyrelsesmedlemmer kørte over Øresundsbron. Begge veje. Det ville da være et lille skridt.
Arne R. Steinmark er chefredaktør for Biotech Denmark.
