Kort sagt: En række faktorer bevirker at det endnu vil vare flere år inden vi kan få enklere skatteregler i Øresundsregionen. Når Leif Pagrotsky kommer til morgenmøde hos Rapidus og SEB i Malmö forventes klarere og bedre svar på hvorfor der intet er sket og hvordan der til syvende og sidst skal kunne ske nogle ændringer.
Af Thomas Frostberg og Jan Wifstrand
Når Rapidus indbyder til morgenmøde, plejer vi at kunne hænge den røde lygte ud. Men det stormløb, som opstår når Sveriges handelsminister Leif Pagrotsky stiller op hos os og Club Øresund på tirsdag, har vi aldrig set magen til. Vi kan få brug for de togstuvere de benytter i Tokyos undergrundsbane for at få plads til alle der har tilmeldt sig.
Hvad er årsagen til den enorme interesse for en hyppigt synlig og citeret politiker som Leif Pagrotsky?
Er det fordi han er regeringens svar på den svenske TV-kok Tina Nordström når han tilbereder hvidløgsspækket lam på TV4? Eller er det fordi han på fortræffelig vis kæmper for lille Sveriges interesser i verdenshandelsspillet? Eller er det muligvis det gamle skånske mindreværdskompleks – det bliver ikke rigtig fint før der kommer en vigtig ping fra Stockholm?
Eller er det fordi en hel række af regionens vigtige beslutningstagere, fra Sven Landelius til Michael Mathiesen, er frustrerede over at Øresundsbarriererne i dag er præcis de samme som da Pagrotsky begyndte at tale om dem en gang i forrige århundrede? Er det integrationsangst?
Måske det sidstnævnte. Og så kan det være godt allerede nu at se kendsgerningerne i øjnene.
For trods alle ambitioner og politiske løfter: Der bliver ingen nye skatteregler for Øresundspendlere før 1. januar 2004. Tidligst.
De to regeringers undersøgelsesudvalg har endnu ikke kunnet finde frem til en model der er tilstrækkeligt enkel at fatte, og som samtidig giver en nogenlunde retfærdig fordeling af skatteindtægter og offentlige udgifter mellem landene.
Muligheden for at den svenske regering kunne fremlægge et lovforslag i skattespørgsmålet i Riksdagen inden efterårets valg forduftede i marts. Selv om socialdemokraterne sandsynligvis fortsætter med at regere Sverige, bliver det umuligt i løbet af efteråret at finpudse et forslag på grundlag af en politisk aftale (hvis en sådan findes), sende det i udvalg og derefter skrive et lovforslag som kan godkendes af Riksdagen inden årsskiftet.
Samtidig overtager Danmark formandskabet i EU ved halvårsskiftet. Det betyder ikke at alt andet arbejde i ministerierne ophører, men skattespørgsmålet bliver ikke det højst prioriterede.
Eftersom et nyt skattesystem ikke kan indføres midt i et indkomstår, må vi vente mindst til år 2004 før skatteproblemet kan få en løsning.
Hvordan kunne det så galt? Hvorfor har man ikke taget sagen op tidligere? Forklaringen er at de to regeringer lige til det sidste havde den holdning at problemerne skulle informeres væk. Store kortlægninger af forskelle i systemerne blev udført forud for broindvielsen, men de havde til formål at opbygge informationscentraler – ikke at ændre reglerne.
Måske skyldes det at man tidligt indså at systemerne er så forskellige at det er umuligt at koordinere dem. Men skatteeffekter på op til 97% har fremtvunget et politisk kursskifte som blev offentliggjort i oktober. Dengang lovede handelsminister Leif Pagrotsky og daværende erhvervsminister Ole Stavad en løsning inden nytår. Troede de selv på det?
Det senest lækkede forslag, at lade hver enkelt pendler afgøre hvilket system han eller hun vil tilhøre, ser heller ikke ud til at blive realiseret, erfarer Rapidus. Det kan lyde smidigt, men er ikke så enkelt i praksis. Desuden strider det mod grundlaget i de fleste skattesystemer at lade borgerne selv vælge hvor og hvordan de vil beskattes. Man risikerer at det fører til koldt kalkulerede skift mellem systemerne i forskellige faser af livet. Det er ikke det integration drejer sig om.
Så på tirsdag, Leif Pagrotsky, må du give klarere besked om hvordan problemerne skal håndteres, så vi i det mindste kan få et bedre system i Øresund i løbet af dette årti.
Er der en realistisk vej til en harmonisk skattehåndtering mellem Danmark og Sverige?
Og har den snart ikke helt nye danske regering, netop fordi den er ny, kamufleret en betydelig mangel på interesse for integration i Øresund?
Har Leif Pagrotsky selv, der sidder 600 km fra den aktuelle region, egentlig Øresundsspørgsmålene særlig højt på dagsordnen?
Og så bropriserne:
For at citere Sten Wandel fra LTH i Lund, som har indsendt sit spørgsmål i forvejen: Hvilke sammenhænge er der mellem Øresundsregionens udvikling og afgifterne på Øresundsbroen?
Og flere til. Vel mødt.
