Den forløbne uge var der dramatik i Danmark: Kontaktudvalget for Kartofler blev nedlagt.
Nå, udvalget er ikke så betydningsfuldt, at lukningen giver ramaskrig. Men i betragtning af den samlede lukning af offentligt støttede nævn, råd og puljer er det ejendommeligt, at den kæmpe, danske beskæring kan ske så stilfærdigt: Antallet af råd og nævn var i 2001 vokset til 145 (med 627 underafdelinger). 103 må nu lukke, 24 sammenlægges med andre råd, mens 62 får mindre bevilling. Besparelserne rammer alle ministerier under den nye, danske, borgerlige regering. Og reaktionerne?
Hvis man spørger Lægemiddelindustriforeningen, som repræsenterer den bedst tjenende industri i Danmark, så ophidser beskæringen ikke informationschef Jan Hylleberg:
— Vi har taget nedlæggelserne til efterretning – meget ligger i periferien af, hvad vi beskæftiger os med, siger Jan Hylleberg til Rapidus.
Det er en bemærkelsesværdig reaktion (eller mangel på samme). For beskæringen lyder voldsom: Apotekervarenævnet og Sundhedsministeriets Rådgivende Forskningsudvalg, Statens Institut for Folkesundhed og Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering er blandt omkring en snes råd og nævn indenfor biotek og medicinsk forskning, som nedlægges.
Går vi til IT skal der spares 51 millioner kroner på råd og nævn i det nye Vidensministerium. Regeringens rådgivende IT-kreds, hvor blandt andre 2M Invests Michael Mathiesen sidder, lukkes – ligesom Det Virtuelle Universitet, og udviklingskontrakter til offentligt og privat samarbejde.
Hverken Dansk Industri eller IT Brancheforeningen har alvorlige indvendinger. Vi har altså et stade, hvor erhvervslivet kan selv uden en knopskydning af offentligt støttede råd, nævn og puljer.
Hvordan ser det ud for Øresundsregionen? Kan erhvervslivet og borgerne klare sig uden offentligt støttede mellemlag? Svaret er overvejende ja. Ser man på Medicon Valley Academy har organisationen allerede udviklet sig til en bæredygtig, uafhængig NGO. Men hvad med de andre?
Rapidus kan godt foreslå et par organer, som med fordel kan gennemgås med tættekam:
– Det akademiske SAMS – Scandinavian Academy of Management Studies, leverer en stribe af lidet praktisk anvendelige rapporter for blandt andet Øresundsregionen.
– Öresundskomiteen, som er et samarbejdende råd mellem de regionale politikere, mangler stadig mærkbare resultater for borgerne.
– Øresund Network AB (tidligere Øresund Identity Network) skal tilføre nyt engagement og vitalitet i Øresundsregionens integrationsproces samt markedsføre Øresundsregionen. Vi venter stadig – ligesom panelet bag med fire ejere: Det danske erhvervsministerium, det svenske udenrigsministerium, Region Skåne og HUR (Hovedstadens Udviklingsråd).
– Den mellemstatslige informationsportal, Øresunddirekt, drives af danske Statens Information for Utrikesdepartementet i Sverige, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i Danmark. Men portalen har ikke kompetence til at skabe en nødvendig, smidigere administration af alt for indviklede regler.
Der er flere eksempler – og man kan diskutere rimeligheden af en total eller delvis nedlæggelse. Men situationen er den samme for Øresundsregionen som for Danmark: Det kan betale sig at ryste træet for at finde overmodne eller rådne frugter. Og lad bare den dramatiske, danske trærystning være et forbillede. På de manglende reaktioner at dømme er der ingen katastrofer sket ved at operere væk mere eller mindre nytteløse nævn og råd. Operationen for Øresundsregionen kan ske i måske naiv forhåbning om et reelt, slagkraftigt politisk organ til at drive integrationen frem – ganske som Øresund Industri & Handelskammare har foreslået.
