På tirsdag går danskerne til Folketings, amts- og kommunalvalg på én gang, men vækst og beskæftigelse er totalt ude af valgkampen. Og Øresundsperspektivet, som for halvandet år siden fyldte meget hos medier og politikere, kan man stort set ikke finde i dag.
Folketingsvalget gælder et systemskifte, også kaldet Rasmussen mod Rasmussen: Enten beholder den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen sin post – eller oppositionslederen Anders Fogh Rasmussen fra det liberale parti Venstre bliver statsminister.
I Københavns Kommune (som også er et amt) er en lignende situation. Kampen står mellem den socialdemokratiske overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen, og udfordreren Søren Pind fra Venstre. I andre kommuner og amter i Københavnsområdet er der tilsvarende kampe.
Meningsmålingerne udpeger på skift forskellige vindere, så alt er muligt nu. Men kampen har ikke løftet valgkampens kvalitet. Vi skal have emner af betydning for regionen op til overfladen som erhvervspolitik, og politik for bekæmpelse af barrierer i Øresundsregionen.
Hvad er der gået galt? Jo, statsminister Poul Nyrup Rasmussen udskrev et valg med et tema, som end ikke oppositionen kan være uenig i: Terroren skal bekæmpes. Med en kort valgkamp på tre uger går politikerne så efter den mest forståelige fællesnævner, udlændingepolitikken. Skal der strammes eller ikke strammes? lyder spørgsmålet. Men Socialdemokratiet og Venstre er enige om stramninger – man er kun uenige i graden. Det faktum giver tonen i valgkampen konstant fare for at tippe over, så den ikke er et demokratisk samfund værdig.
Politikerne kan ikke undskylde sig med manglende tid. Valgrygterne er et år gamle. Nej, manglende mod fratager valget perspektiv og substans. Og det er ikke engang underholdende.
Når det handler om skat, som er et hot Øresundsemne, fremhæver Venstre og støttepartiet Det konservative Folkeparti indkomstskat. Med hvad med erhvervslivets vilkår? Hvad med en hotelmoms i Malmø på 12,5 %, mens københavnske hoteller skal betale 25 procent? Er det harmonisering? Hvad med de for høje brotakster – hvem vil arbejde for at få dem ned?
Svarene blæser i vinden – selv hvis man ser de to vigtigste, københavnske valghjemmesider, hvor der ikke står et konkret ord om Øresundsregionen. Tjek overborgmester Jens Kramers side http://www.kramer2001.dk eller Søren Pinds side http://www.pind.nu . Kun Søren Pind bruger et par floskler om Øresund, men uden konkrete løsninger. Han skriver: Der er behov for at nedbryde de barrierer, der er for, at københavnere kan gøre brug af de kommunale tilbud på den anden side af Sundet og omvendt. At bo i Malmø, arbejde i København, måske få passet sine børn i København og gøre brug af idræts- og kulturtilbud på begge sider af Sundet skal være ligeså let, som hvis man boede i Roskilde. Overborgmester Kramer er næppe uenig – så længe løsningerne sløres.
I landspolitikken er et godt bud på en borgerlig erhvervsminister Lene Espersen eller Gitte Seeberg fra konservative. Men de to er druknet i mudderkastningen mellem Venstre og Socialdemokratiet om enkeltsager som udlændinge og pasning af ældre. Skal Rapidus fremhæve konservative mærkesager for erhvervslivet er det færre administrative byrder, færre skatter og afgifter, bedre forhold for iværksættere og fokus på EU. De sager er svære at få øje på nu.
Måske en ekspolitiker kan forklare fraværet af økonomisk perspektiv. Christine Antorini, tidligere i Folketinget for Socialistisk Folkeparti, nu chef for Forbrugerinformationen, forklarer, at der mangler prestige i politiske områder som erhverv, IT og forskning – selv om Danmarks økonomi afhænger af dem i den ny vidensøkonomi. Det paradoks er ekstra chokerende i nedgangstider, hvor det gælder overlevelse for hundredvis af virksomheder.
Rapidus har tidligere opfordret til, at Øresundstemaer bør styre valgkampen. Det skal forstås sådan, at sammenligner man danske og svenske systemer inden for skat og arbejdsmarked kan det give alt det krudt og substans, som den danske valgkamp mangler. Sverige kan levere eksempler på blandt andet lavere skat og længere barselsorlov end i Danmark. Fra Sverige kan Danmark altså bruge eksemplets magt.
Politikerne har mandagen med til at rette op på en deprimerende valgkamp.
