Ericsson, igen.
Det er med respekt for, at blandt andet Rapidus abonnenter kan være noget trætte af Ericsson, at jeg i dagens lynanalyse endnu en gang tager den sønderkommenterede koncern op.
Intet skandinavisk firma, ikke en gang Nokia, bliver så ofte udsat for kommentarer og meninger, i adskillige tilfælde af besserwissere som med et påklistret analytiker-stempel mener, at de præcis ved, hvordan denne koncernen bedst skal drives. En del af meningsmagerne er knap dimitteret fra Handelshøjskolen, nogle er forhenværende B-journalister, som ikke fik gaflet et fedt job i medieverdenen, men som har klaret sig udmærket i mæglerfirmaerne. (Hovedparten af meningsmagerne har dårligt nok besøgt en Ericssonfabrik.)
Men det er stort set kun Rapidus, som tilbagevendende kigger på Ericsson i det regionale perspektiv. Ericsson er dels en verdenskoncern, dels en af hele Øresundsregionens tre-fire vigtigste arbejdsgivere, så i al ydmyghed over for kompleksiteten i denne koncern, bliver dagens analyse en hurtig fundering over sidste uges strategisk meget vigtige offentliggørelse vedrørende Ericsson i Lund.
Det nye selskab Ericsson Mobile Platforms bliver nemlig en af virksomhedens vigtigste indikatorer for, om en ny markedsorientering skal lykkes. Beslutningen om at satse på at blive en af verdens førende leverandører af kerneteknologi til andre producenter af diverse mobilt isenkram/trådløst udstyr er sikkert godt gennemtænkt, men stiller store krav til organisationen. (I øvrigt burde ordet underleverandør udskiftes med overleverandør i denne type forretninger, for det bliver jo Ericsson der står for den intelligente del af kæden.)
Nu bliver Ericsson nødt til at tydeliggøre, profilere og sælge deres teknologi til ofte meget tunge, kompetente producerende kunder, som i forhandlinger om licenser kan udgøre vanskelige modparter selv for mægtige teknologiske giganter som Motorola, Ericsson med flere. Og så kommer man ikke langt med dygtige allround-marketingfolk og sælgere, som kan flikke et smart budskab sammen og udarbejde intensive reklamekampagner for den seneste mobilmodel.
I stedet bliver det teknikeren, ingeniøren, udviklingsgeniet som selv skal forstå og reagere på storkundernes krav. Det bliver den hurtigt reagerede produktudvikler, med kendskab til markedet, som bliver nøglepersonen for Ericsson Mobile Platforms godt 500 ansatte i Lund. Endnu en gang fremstår jagten på den intelligente sælger (se Rapidus 9. marts – link nedenfor) som den sværeste nød at knække for at opnå et vellykket forretningskoncept.
Ericsson er udmærket klar over, at det bliver nødvendigt at føre teknikerne ud i det kommercielle uvejr, og organisationen omstilles nu til det nye selskabs formål. Men operationen er ikke let og indebærer blandt andet, at man trods nedskæringerne i koncernen og i Lund rekrutterer visse beslutningstagere udefra for at give selskabet en ordentlige chance fra starten.
Uanset hvad aktien handles til, mens du læser dette, så er Ericsson i Lund altså i offensiven. Virksomheden vil også fremover opsuge flere civilingeniører end noget andet firma i regionen. De, som desuden ved hvordan man sælger, kan regne med en lysende fremtid. For både uddannelsesinstitutioner, headhuntere, vikarbureauer og personalechefer er dette naturligvis den virkelig store udfordring.
