Af Keld Broksø
Rapidus plejer ikke at gå i debat om fordomme overfor fremmede og tolerance. Men her sker det alligevel: Øresundsregionen skal lære at elske IT-indvandrere eller i det mindste invitere de bedste til et frugtbart samarbejde, hvis regionen vil opnå og fastholde en førerposition på IT-området.
ITEK – Dansk Industris branchefællesskab for IT, Tele, Elektronik og Kommunikation, har netop interviewet 1.000 danske virksomheder. Behovet nu er 3.700 IT-medarbejdere voksende til 17.500 på to-tre år. En tredjedel af det behov skal dækkes af langvarigt uddannede som dataloger og ingeniører, en anden tredjedel af folk med mellemlange uddannelser, mens kun den sidste tredjedel kan dækkes af folk med korte IT-uddannelser. Vi kan altså ikke klare problemet ved hu-hej at uddanne Java-programmører, Linux-folk og Microsoft ASP-folk. Erfaringer tager tid at få. Vi skal derfor importere. Og ikke kun over Øresund, for der er mangel på IT-folk på begge sider.
Københavnske Mærsk Datas datterselskab, LEC, har erfaringer at lære af: Her i marts lukkede LEC et datterselskab i Bangalore. De halvt hundrede indere var ellers så dygtige, at stort set alle fik jobs på vej ud af svingdøren. LEC´s ledelse ville have brugt inderne mere også i Danmark, men bremsen i organisationen var for hård. Danskerne evnede ikke at bygge bro over kulturkløften selv om inderne tit var dansk ekspertise overlegen. Det var for besværligt og nok så pinligt – det engelske sprog var et problem. Global People, der er specialister i at finde IT-folk i Indien, ser også et generelt sprogproblem.
Men LEC var frontløber og et eksempel til efterfølgelse. LEC måtte blot tage de første knubs, og chancen for at resten af branchen kan lære, og senere få gevinst ud af LEC´s metode, er for stor til at lade være. Vi løser ikke mangelsituationen ved at give unge en hurtig toårig IT-uddannelse som den danske datamatikeruddannelse, hvor skolerne i øvrigt har produceret nogle hundrede arbejdsløse. Det løses heller ikke blot ved at aktivere ledige indvandrere. Virksomhederne skal aktivt ud og hente gode IT-folk i udlandet. Det kan også lade sig gøre i eksempelvis Østeuropa, men det danske firma e-motive.dk har 40 erfarne, universitetsuddannede østeuropæere parat til jobs, men ingen virksomheder har ønsket dem.
Man kan vælge at importere folk – eller lægge opgaver til udlandet som det københavnske selskab Pro:Con A/S med et datterselskab i Chennai (tidligere Madras). Pro:Con udvikler løsninger til rejsebranchen, og har Pro:Con Systems Pvt. Ltd. i Indien som et rent udviklingsselskab.
Men alt kan ikke lægges ud, og derfor må vi åbne grænserne mere. Ganske som USA ved i sidste del af Bill Clintons embedsperiode at udvide antallet af H1B-visa til eksperter. Amerikanerne har ansat 250.000 indiske softwareudviklere på H1B-visa. Det er også blevet nemmere at få arbejdstilladelse til udenlandske IT-folk i Øresundsregionen, men det kræver selvfølgelig, at der også er bud efter dem.
Og her er det IT-virksomhedernes eget ansvar at få mere tolerance. Udgangspunktet er ikke dårligt: Danskere og svenskere er i top med tolerance overfor udlændinge. Ifølge en ny rapport fra EU´s Center for Observation af Racisme og Fremmedhad er en tredjedel i vore to lande aktivt tolerante – dvs., at man gør noget for at integrere udlændinge, mens en tredjedel erklærer sig passivt tolerante. Her er altså noget at bygge på for IT-virksomhedernes ledelser – og for medarbejderne.
Man kan lære af skolebørnene: Når forældre er bekymrede over for mange indvandrerbørn i skoleklasserne er det tit forældrene mere end børnene, som har et problem. Børnene er tvunget til at fungere sammen, og forbløffende tit går det godt trods sprog- og kulturforskelle. IT-virksomhederne omkring Øresund skal heller ikke være så bange for at trække et samarbejde ned over hovedet på medarbejderne. Chancen for at det går godt efter en tilvænning er overhængende.
Måske det er nemmere for nogle virksomheder blot at lægge en del af arbejdet udenlands, men den rigtige synergi får vi først, når IT-folkene inviteres indenfor grænserne. Øresundsregionen kan kun vinde på det, hvis IT-virksomhederne her tør være de næste frontløbere, og holde ud i ventetiden på et gennembrud for kærligheden til udenlandske IT-folk.
