Mit instinkt siger mig, at der ikke bliver nogen recession i USA, defineret som to kvartaler i træk med negativ vækst. Vi vil blot opleve en lavere vækst i en periode. Det havde været betydeligt værre, hvis vi havde haft en højere rente.
Det forklarede ekspræsident Bill Clinton, da han ved frokosttid i dag holdt tale for knap tusind spidser fra dansk erhvervsliv ved et lukket møde arrangeret af Børsen Executive Club. Vært for mødet var Børsens chefredaktør Leif Beck Fallesen, som også var den eneste, der fik lov at stille spørgsmål direkte til Clinton, sikkert for at undgå ethvert pinligt emne såsom betalte benådninger og Lewinsky-affæren.
Clinton motiverer sin relativt optimistiske økonomiske prognose med, at man ikke skal blande det, der sker på Nasdaq netop nu, sammen med den overordnede teknologiske udvikling.
— Det, der sker på Nasdaq er trist, jeg har en del gode venner som har tabt mange penge. Men det er ikke noget, der gør mig stærkt urolig. Det var uundgåeligt, at der måtte komme nogle korrigeringer. Se på dotcom-selskaberne. De tjente ingen penge, men levede af at tiltrække investorer, som troede, at de selskaber, de investerede i, hele tiden ville blive købt op til en højere værdi. Men der kommer et tidspunkt, hvor det ikke kan fortsætte længere.
— Derimod tror jeg ikke, det vil indebære noget for high tech-økonomien, som snarere er begyndt at vokse ind i den gamle økonomi. En stor del af USA’s vækst i min regeringsperiode skyldtes, at high tech-løsninger blev implementeret i den gamle økonomis virksomheder, som dermed blev betydeligt mere effektive.
Deltagerne på mødet havde betalt 6.800 danske kroner for at høre Clinton tale og havde sandsynligvis forventet at høre betydeligt mere om amerikansk økonomi og politik. De emner var de første, der dukkede op i den korte spørgerunde efter foredraget.
I stedet fokuserede Clinton i sin 40 minutter lange tale på sin nye rolle som verdensreformator og fortaler for verdens fattige. Han talte om betydningen af, at den rige vestlige verden hjælper fattigere lande med at få råd til uddannelse, sygepleje og medicin – men også IT. Det handler både om rent menneskelige værdier, men også om at sikre en stabil økonomisk og demokratisk udvikling i verden, mener Clinton.
— Fattigdommen er en krudttønde, der når som helst kan antændes. Vi må gøre noget ved den globale sundhedskrise. Der er lægemidler, som kan forvandle AIDS fra en dødelig til en kronisk sygdom, men det drejer sig om dyre behandlinger, som ikke har været tilgængelige for landene i den tredje verden, eftersom blandt andet USA har forsvaret medicinalfirmaernes patenter. Vi må finde andre veje til at holde medicinalfirmaerne økonomisk skadesløse, for vi kan ikke leve med bevidstheden om, at vi har medicin der kan holde folk i live, men som de ikke selv har råd til.
— Så kan man spekulere på, hvad man skal bruge internettet til, hvis man ikke har rent vand. Men det er forkert at stille valget op på den måde. For uddannelse er også et sundhedsspørgsmål, og ny teknologi kan hjælpe de fattige lande med at springe en generation over i udviklingen.
Endelig kommenterede Clinton to politiske spørgsmål:
Han er overbevist om, at det næste præsidentvalg vil foregå med mere entydige stemmesedler, som er lette at forstå, anvende og tælle. Derimod tror han ikke på nogen ændring af valgsystemet med valgmænd.
Og Clinton tilbageviste rygter om, at han skal være kandidat til borgmesterjobbet i New York. Muligvis kunne han tænke sig at stille op til det lokale skolenævn ved næste valg:
— Det er næst hårdeste job i amerikansk politik, næst efter at være præsident, for der er altid nogle der er vrede på dig. Men det er jeg temmelig vant til
Af Thomas Frostberg
