Af Keld Broksø
Når politikere udtaler sig lyder det som om Øresundsregionen strutter af selvtillid over betydningen for resten af verden. Men holder det billede? Svaret er nej, hvis vi ser på udenlandske investeringer, og tager de globale briller på for at se på markedsadgang.
Her er vi simpelthen for små. Det erkender også Invest in Denmark og Invest in Sweden Agency.
For regionsudvikling af eksempelvis biotek og IT er Øresundsregionens størrelse perfekt. Men spørger man blandt andre japanske investorer, så er markedsadgangen for lille, og så må vi se videre ud over regionen, siger chefen for Invest in Denmark, Flemming Aggergaard.
Når udenlandske investeringer er så vigtige skyldes det tre globale forhold: Deres vækst er eksplosiv, investeringer søger mod kompetencer (som Øresundsregionen er rig på), og vigtigst er en meget stor del af investeringerne nu opkøb og fusioner. Og der kommer Øresundsregionen til kort.
Ifølge en nylig rapport fra UNCTAD, FNs konference for handel og udvikling, har der i 20 år været en årlig vækst på 42 pct. i værdien af opkøb og fusioner, og på verdensplan blev der i 1999 foretaget 24.000 virksomhedsopkøb til en samlet værdi af 2,3 billioner dollars. Professor ved Handelshøjskolen i København, Torben Pedersen, kalder det en konsolidering på globalt plan.
Den ene fusion sætter den anden i gang. Virksomhederne er i dag bange for at sidde alene tilbage, konkluderer han.
Det betyder, at alle regioner – herunder Øresundsregionen – får problemer, hvis man ikke tager del i fusionsbølgen. Vi har hørt om Arla og MeritaNordbanken og Unibank, men det er en helt anden klasse vi her taler om. Og der batter Øresundsregionens godt fire millioner mennesker ikke rigtigt noget, hvis man spørger tunge finansfolk i Asien eller Nordamerika. Kai Hammerich, som er generaldirektør for Invest in Sweden Agency, kender også problemet.
Først når jeg begynder at tale om The Baltic Region med 80-100 millioner forbrugere i Østersøregionen begynder det at klikke lidt i ørerne på dem – now we are talking…
Det er altså store, sammenhængende markeder, som tiltrækker folk i udlandet med de helt store tegnebøger. Og Øresundsregionen mangler fortsat 3-4 store succeshistorier før regionen kan tale om et virkeligt gennembrud for en stor, international investorinteresse. Det stiller i første omgang to krav, som vi kun selv kan gøre noget ved, hvis regionen skal ride med på fusionsbølgen for alvor:
Først skal hjemmemarkedet harmoniseres i Øresundsregionen. Det kan nemlig etablere et center for en serie af koncentriske cirkler, som kan skabe det krævede, sammenhængende stormarked. Og her taler vi efter Øresundsregionen om Skandinavien, Østersøregionen og til sidst EU.
Dernæst må fremtidig markedsføring ikke kun handle snævert om Øresundsregionen, men mere sigte på en globaliseret Øresundsregion.
Først i det udvidede, globale perspektiv med storregioner kan vi i vor lille, lokale Øresundsregion skabe en magnet for de helt store udenlandske investeringer især i form af opkøb og fusioner. Foreløbig kan man lægge grunden til et Invest in Oresund Region, dernæst Invest in Scandinavia og til sidst et Invest in The Baltic Region. Her er en opgave for både Invest in Denmark og Invest in Sweden Agency.
