Af Thomas Frostberg
Danmark har allerede gjort det. Sverige gør det ved årsskiftet. Lovgiver om elektroniske signaturer.
Dermed er grunden lagt til sikker e-handel og et nyt internetboom, er det blevet sagt. Køberen kan identificeres og er bundet af sine indkøb, og risikoen for netbutikkerne bliver betydeligt mindre.
Men elektroniske signaturer er meget mere end det – og vil have væsentlig indflydelse på andre aktører end blot e-handelselskaber og deres kunder.
Det O-listenoterede Precise Biometrics i Lund står over for sit kommercielle gennembrud. Der er stor sandsynlighed for, at det netop bliver de elektroniske signaturer, som vil gøre biometri og fingeraftryksidentifikation til en del af hverdagen for de allerfleste i løbet af nogle år.
Og det selv om loven egentlig ikke sammenkobler biometri og elektroniske signaturer. I loven, som er baseret på et EU-direktiv og derfor vil komme til at se nogenlunde ens ud i det meste af Europa, hedder det bare, at en elektronisk signatur, som opfylder visse sikkerhedskrav, skal have samme gyldighed som en almindelig underskrift.
Sådanne sikre signaturer, også kaldet kvalificerede elektroniske signaturer, skal fremstilles og opbevares et sikkert sted, hvilket med dagens teknologi er ensbetydende med lagring på et smartcard. Når signaturen skal anvendes, åbner ejeren kortet med en PIN-kode. Sådan har det i hvert fald været hidtil, men når den elektroniske signatur pludselig binder ejeren juridisk, er det naturligt, at de fleste vil beskytte signaturen på en bedre måde end med en simpel kode.
Det er her biometrien kommer ind i billedet og kan opnå større udbredelse end til for eksempel at åbne døre, hvilket stadig opfattes som ren science fiction at gøre med et fingeraftryk og derfor primært virker tiltrækkende på teknikbegejstrede brugere.
Alle og enhver kan indse nytten af at beskytte den elektroniske signatur, ved at indlogningen på smartcardet sker ved hjælp af ejerens fingeraftryk, fordi det gør det næsten umuligt at hacke. Desuden skal man ikke undervurdere det bekvemme i at slippe for at huske endnu en kode.
Det der gør Precise Biometrics løsning særligt interessant i denne sammenhæng er, at de allerede i foråret kunne fremvise en teknik, hvor sammenligningen af fingeraftrykket sker på selve kortet, i stedet for at informationen om fingeraftrykket skal sendes via nettet til en database for at blive sammenlignet, med alt hvad det indebærer af aflytningsrisici.
Teknikken med matchning på kortet er i efteråret blevet fremvist på internationale messer i blandt andet Barcelona, Washington og nu senest på Comdex i Las Vegas. En række pilotinstallationer er nu på plads hos kunder med høje sikkerhedskrav, for eksempel banker og myndigheder i både Sverige og det øvrige Europa.
Allerede i løbet af næste kvartal regner virksomhedens ledelse med, at pilotinstallationerne vil resultere i de første konkrete bestillinger. Man vil ikke komme med nogle prognoser, men i en analyse fra Handelsbanken i oktober vurderes det, at salget næste år vil stige til omkring 70 millioner svenske kroner sammenlignet med omsætningen på fire millioner for de ni første måneder i år. Banken tror endvidere på et positivt resultat i år 2002 med et dækningsbidrag på omkring 30 procent.
Der er ingen grund til at tvivle på, at potentialet er meget stort i Precise Biometrics. Ledelsen er ikke kendt for at forsøge at drive børskursen i vejret ved hjælp af opskruede forventninger. Tværtimod er der sikkert større skjulte værdier i de pilotordrer og -installationer, som allerede er i gang, end adm. dir. Peter Höjerback vil udtale sig om.
Et eksempel er Telia, som vil udstyre 25.000 ansatte med smartcards og elektroniske signaturer. Eftersom Telia samtidig sælger Precise Biometrics fingeraftrykslæser som en del af Telias pakke til moderne, sikre kontorer, ville det være mildt sagt forbløffende, hvis man ikke valgte at anvende fingeraftrykslæserne til sine egne ansatte.
