Af Jan Wifstrand
Pas på udlændinge.
Det budskab har man hørt ubehageligt ofte i den danske politiske debat i den senere tid, og det var også til stede som en undertone i folkeafstemningen om Euroen.
Det Berlingske Hus kan kun gisne om, ikke rigtigt vide, hvad der venter dem, når udlændinge overtager magten i koncernen inden længe.
Bonniers er favorit, Schibsted en klar nummer to, skrev Rapidus sidste fredag. En tredje dark horse er mulig, men ikke sandsynlig. Uanset hvem det bliver, kan man allerede nu foretage nogle sandsynlige prognoser.
1. Hvem det end bliver, så venter der en ren hestekur økonomisk for størsteparten af Berlingskekoncernen. Men ikke lige med det samme. En kombination af høflighed og handlingslammelse plejer at kendetegne de to koncerner, når de foretager sig noget nyt, hvilket har en tendens til at lulle nye medlemmer ind i en falsk tryghed. Men ingen af de to vil acceptere de resultater, som dette traditionsrige mediehus har præsteret historisk set. Der kommer strenge tider.
2. Når Berlingske er på plads, vil der straks komme gang i spekulationerne om Politiken. Under uformelle samtaler er der faktisk allerede blevet sagt venlige ting fra ganske indflydelsesrig side i Politiken-familien – til Schibsted som ønskværdig fremtidig partner!
Og hvis det nu ikke bliver Bonniers, der rykker ind hos Berlingske (også dér findes fortalere for Schibsted), så husk på at den danske avis, som historisk set har de stærkeste bånd til Bonniers, er Politiken. Tilnærmelsen mellem Bonnierkredsen og Berlingske skete først i 1990erne, da Sydsvenskan og Berlingske blev samarbejdspartnere uden det mindste initiativ fra Stockholm. Selv om Politiken ikke er til salg, ser det meget sandsynligt ud med en invitation til allianceopbygning med den, der IKKE får Berlingske.
3. Jyllands-Posten (JP), Danmarks største avis, havner også i en interessant situation, når Berlingske får ny ejer. Men her kommer udlændinge næppe på tale. Jyllands-Postens stærke direktør og redaktør, Jørgen Ejbøl, formelig hader antydninger om, at avisen skulle have brug for hjælp fra selvudnævnte moguler fra Norge eller Sverige. Derimod er der to andre scenarier – enten bliver vi vidner til dannelsen af en halvfast koalition mellem JP og Politiken for at bekæmpe BBB, læs Berlingen/Børsen/Bonnier, eller også vil vi opleve en slags nedrustningsforhandlinger, hvor Bonniers og Jyllands-Posten uformelt aftaler visse fredelige principper. Og så må Politiken/Ekstrabladet klare sig så godt de nu kan.
Spekulationer, siger De, kære læser. Javist, men formålet er blot at påvise, at et er sikkert. Danmarks avismarked, ikke bare Københavns men også Fyns og Jyllands, går dramatiske forandringer i møde, i ejerskab, markedsstrategi og vejen til nye medier. Og der vil blive stillet langt hårdere krav, når det gælder om at tjene penge.
Den forrige analyse, hvor jeg i al ydmyghed beskrev noget af Bonnierkoncernens skjulte dagsorden i Øresundsregionen, udløste ophidsede reaktioner og blev flittigt kommenteret i medieverdnen. Desværre blev også udsagn, som IKKE stod i teksten, dementeret.
Helsingborgs Dagblad valgte at rydde toplinjen på deres egen hjemmeside og med eftertryk nægte, at avisen var til salg. Det havde Rapidus nu heller ikke påstået, blot forsigtigt påpeget det, alle i branchen snart vil indse, nemlig at en dygtig ejerkreds forstår, at en avis i fremtiden er nødt til at indgå i større strukturer for at klare konkurrence og investeringer. At HD i dag ikke er til salg, var netop hvad der stod i analysen. HD står stærkt i øjeblikket. Det er derfor, der er frierier under opsejling.
Bonnierkoncernen derimod, dementerede ingenting – hvilket var klogt – men valgte i stedet blot at lade en generelt nedladende kommentar falde, hvilket var uklogt. En stor koncerns vigtigste regel bør være ikke at fremstå magtfuldkommen og arrogant.
