Af Bjarne Stenquist
En gang var de tyve ansatte i nogle barakker, som de havde arvet fra svensk TV2. I dag er de 1500 i en grandios bygning, der kan måle sig med både domkirken og universitetet.
Det handler om Ericsson Mobile Communications storslåede hovedkvarter ved Nya Vattentornet i Lund, centrum for selskabets globale produktudvikling på terminalsiden.
Bygningen er i sig selv et tydeligt bevis på den helt usandsynlige vækst i salget af mobiltelefoner. På grundlag af de nordiske teleselskabers fremsynede investeringer i NMT-systemet i 70erne har to nordiske selskaber (Ericsson og Nokia) kunnet erobre næsten halvdelen af verdens samlede salg af mobiltelefoner.
Men de nordiske hvedebrødsdage kan nu være forbi. Mens japanske og tyske kæmpekoncerner snorksov gennem både første og anden generation af GSM, er de nu vågnet op for at kaste sig direkte over den tredje. Og kendsgerningen er, at Japan i dag med den gamle telegigant NTTs datterselskab DoCoMo ligger 18 måneder foran Europa med fungerende mobile internettjenester.
I Sverige og Danmark har der været et vældigt postyr omkring WAP. Der findes snart ikke en dansk bank, som ikke vil tilbyde sine kunder mobile banktjenester. Men WAP er ganske besværligt. Man kan ikke surfe rundt som man vil, men skal ringe op og downloade en specielt stykke software, f.eks. fra banken. Hvis man derefter vil læse sportsresultater, skal man ringe op til en anden server og downloade igen.
DoCoMo tilbyder i dag fem millioner abonnenter (der kommer 25.000 nye hver dag) verdens første rigtige mobile internet. Brugerne er koblet på hele tiden og betaler kun for de megabits, som downloades. Desuden understøtter det japanske system en version af HTML, som til forskel fra WAP er et egentligt internetsprog, hvilket bevirker, at man potentielt kan nå ud til alle hjemmesider på nettet.
Nu har man en global standard for mobil bredbåndsteknik (W-CDMA), som i sin grundlæggende udformning ligger tæt på det, japanerne allerede kan. Når man om nogle år begynder at opbygge basestationsnet med CDMA-teknik, kan WAP sakke håbløst bagud. Hvem vil have en protokol, hvis væsentligste formål ser ud til at være at sikre teleoperatørerne betaling for hver eneste bevægelse mobilbrugerne foretager? Det her er noget, som alle Ericssons underleverandører bør holde sig for øje.
Jo hurtigere der opbygges rene CDMA-net (uden GSM-islæt), desto lettere bliver det for japanske mobilproducenter som Fujitsu, NEC og Hitachi (alle med gamle forbindelser til NTT) at bryde ind på Ericssons markeder. I buskadset lurer også Siemens og andre hævntørstige og kapitalstærke syvsovere.
Kort sagt: der blæser nye konkurrencevinde, tyve års svensk/finsk forspring kan være ved at være slut, og ved Nya Vattentornet gælder det om at holde på hat og briller i de kommende år.
