Af Bjarne Stenquist
Når man i fremtiden sætter sig ned for at skrive netværkssamfundets historie, er det meget sandsynligt, at den 25. februar år 2000 bliver viet en særlig opmærksomhed. Denne dag gik General Motors, Ford og Daimler/Chrysler nemlig sammen om at skabe verdens største virtuelle marked; en fælles portal gennem hvilken de tre virksomheder vil foretage alle deres indkøb, til en værdi af 240 milliarder dollars, fra mere end 30.000 underleverandører.
Den 29. februar tilkendegav den amerikanske detailhandelgigant Sears Roebuck og den franske stormagasinkæde Carrefour, at de starter en lignende portal for deres indkøb på 80 milliarder dollars.
Sådan vil det fortsætte. Forskellige beregninger viser, at der man kalder B2B, Business To Business e-handel, vil vokse fra cirka syv milliarder dollars i 1999 til syv billioner dollars – tusind gange mere – i år 2004.
Den gamle økonomi er på vej ind i den nye, og konsekvenserne er nærmest revolutionerende. Alene besparelserne på indkøbte dele vurderes for de samarbejdende bilfirmaer at beløbe sig til 18 milliarder dollars om året. Når man derefter kobler kunder, forhandlere og underleverandører på det samme system, begynder man at ane konturerne af et netværk med potentiale for enorme produktivitetsforbedringer.
Detroit var den moderne industrialismes vugge, med samlebånd og MTM-systemer, men nu håbløst bagud. Så det ud til. Men bilfirmaernes portal etableres som et særskilt, børsnoteret firma. Det har mulighed for at vokse sig til en gigantisk e-markedsplads med konsekvenser, der rækker langt videre end bilindustrien. Der kan altså ske det besynderlige, at portalen opnår en højere børsværdi end de bilfirmaer, som ejer den, og højere end mange af dagens IT-virksomheder.
På begge sider af Øresund findes et ikke ubetydeligt antal vækstvirksomheder. Men i sammenligning med virksomhederne i den gamle økonomi er de forsvindende få. Hvilke produktivitetsforbedringer kan man ikke forestille sig i det danske landbrug, den dag en eller anden IT-koordinerer landbrugsvirksomhedernes salg af bacon og rug med deres indkøb af høstmaskiner og pesticider.
Hvilke muligheder ville det ikke give Trelleborg, et af Skånes få børsnoterede selskaber og en af den gamle økonomis tro tjenere, at IT-styre både indkøb, produktion og salg?
Man behøver blot at se på Lego. Nede til tælling for to år siden, men nu tilbage med stigende salg og øget overskud takket være en skrap fitness-plan kombineret med nyorientering mod IT-baseret salg.
Og omvendt: hvilke overlevelsesmuligheder på langt sigt har Øresundsregionens gamle virksomheder, hvis de ikke bevæger sig ind i den nye økonomi.
