lördag 27 april 2024

inloggad som

Social big data er en gigant forretning i regionen – med etiske problemer

Kort sagt: På begge sider af Øresund skyder it-virksomheder med behandling af social big data op for alvor. På under en halv snes år er det blevet en af de hotteste it-forretninger, men med masser af etiske problemer, der skal tackles i tide – helst af virksomhederne selv.

Af Keld Broksø, københavnsredaktør Rapidus.

Det svarer næsten til at læse swahili for en skandinav, når man ser eksplosivt voksende it-firmaer på begge sider af Øresund annoncere værktøjer for behandling af social big data med navne som Alteryx, Hadoop, Spark, Python, R, Machine Learning, Power BI, Qlik Sense og Tableau. Lige så uforståelige som ordene er for uindviede – lige så problematiske er de, når toget kører så hurtigt, at det kan køre af sporet. Her har virksomhederne også selv et ansvar.

Det hele handler om at kende adfærden hos kunder, partiernes vælgere og organisationers medlemmer. Hos danske Infomedia kan en direktør for 30.000 DKK se, hvad folk synes om virksomheden med grafer på en smartphone. Det hele er plukket fra millioner af posts, emojis, delinger og cookies på FaceBook, Instagram, Twitter, Google, Amazon, Dropbox og WeChat. Forskerne er fascinerede og på vagt: På et par år er to nye forskningscentre skudt op i København for at se på social big data: Center for Business Analytics på Copenhagen Business School og Copenhagen Centre for Social Data Science (Sodus) på Københavns Universitet. Fælles er, at de ser forretningspotentialet – og usikker databeskyttelse og overvågning, som bl.a. Kina udnytter, så end ikke George Orwell havde fantasi til det i skrækromanen ”1984”. Potentialet ses hos firmaer som Neo Technology, nu Neo4j, med rødder i Malmø. I Silicon Valley blev de hurtigt et firma langt over milliard-værdien. Via big data og en simulering af menneske-hjernen har firmaet kunder som Walmart, New York børsen og Cisco. Rapidus kunne nyligt fortælle, at de har rejst ny kapital for 80 millioner dollar.

Det danske it-firma Inspari omsatte sidste år 120 mio. DKK på bl.a. social big data så det ”skaber værdi på bundlinjen.” Det sker ved at kunderne tager beslutninger ud fra enorme mængder data. Kunderne kan visualisere data og ”hjælpe med at fortælle netop den historie, du gerne vil fortælle.” I samme boldgade er danske Komfo med software og service inden for sociale medier i 50 lande. Der oprustes også i social big data hos konsulenthuse som Deloitte, Damvad, Bisnode i begge lande og Devoteam med afdeling i Danmark, der i september købte Jayway med 240 ansatte og hovedkontor i Malmø.

Måske overser social big data-firmaerne blot den risiko, som forfatteren Mark Twain formulerede om de tre slags løgne: ”Løgn, forbandet løgn – og statistik.” Social big data kan nemlig både bruges og misbruges. Misbrugt da Cambridge Analytica hjalp Donald Trump til magten ved at versionere Trump-budskaber til udvalgte folk baseret på FaceBook-big data. Og brugt når ejendomsmæglere målretter annoncer. De mange penge i social big data skaber også en modreaktion. Allerede nu er der en opbremsning i, hvad folk tør dele om helbred, adfærd og indkøb, og det kan underminere forretningen. Forskere som Københavns Universitets Peter Kruize advarer mod, at ”det er gået over gevind med dataindsamling”. Han henviser til misbrug af betalingskort, personnumre og hacking af offentlige myndigheder, når ‘datakøbmænd’ samler personlige data, som de sælger til virksomheder. Derfor stopper også myndighederne op for at stramme grebet. I år har Danmarks Erhvervsministerium nedsat et ekspert-udvalg for nationale retningslinjer i dataetik. Ligesom det blev med klima og FN´s verdensmål, så står virksomheder også her i regionen sig bedst ved selv at gå forrest – og selv sikre etik – fremfor at blive underlagt og måske ødelagt af stive regler fra myndigheder og personlig, individuel modstand, hvis misbruget af social big data løber løbsk.

Kort sagt: På begge sider af Øresund skyder it-virksomheder med behandling af social big data op for alvor. På under […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Hon återvinner elbilsbatterier

    Veckans Lejonkulan gästas av Raula Runsten, medgrundare av Rebaba som utvecklar system för energilagring i industriell skala med hjälp av uttjänta elbilsbatterier.