Danmark ved skillevej i dag i EU – men danskerne bør sige ja

Keld_broksoKort sagt: Den danske folkeafstemning i dag om at erstatte et 22 år gammelt EU-retsforbehold med en såkaldt tilvalgsordning er et hårdt pensum at forstå. Men bundlinjen er, at for dansk erhvervsliv - og for samarbejdet med svensk erhvervsliv - bør der i dag lyde et rungende ja fra Danmark. Men enkelt bliver det ikke. For retsforbeholdet handler også om asylsøgere.

Af Keld Broksø, københavnsredaktør Rapidus.

Danmark er modsat Sverige ikke fuldt medlem af EU. Årsagen er, at i 1993 fik Danmark lov at have fire EU-forbehold, som tiden nu er løbet fra. I dag skal Danmark derfor foreløbig stemme om det såkaldte retsforbehold, som både danskere og svenskere har svært ved at forstå – for reelt handler det om 22 retsakter (EU-love), hvoraf 14 har med virksomheder at gøre. Hertil indeholder retsforbeholdet fire såkaldte ”parallelaftaler” af hard core EU-lovgivning. Inden søvnige gab - og inden Rapidus´ utålmodige læsere klikker væk - må det allerede nu fastslås, at det danske retsforbehold også har stor betydning for svensk erhvervslivs samhandel med Danmark. Og dermed også stor betydning for vækstvirksomhederne her i regionen.

Der er gode grunde til, at de største arbejdsgiverorganisationer, Dansk Industri og Dansk Erhverv, bruger meget krudt på ja-kampagner. Skal Rapidus forsøge at forklare det enkelt, så handler en afskaffelse af det danske retsforbehold også om at få handlen i Europa – herunder mellem Danmark og dets næststørste eksportmarked, Sverige, til at glide nemmere.

I regionen vil vi have mere handel og investeringer på tværs. Der skal kontrakter på bordet. Men det giver også uenigheder. Og netop her får ophævelsen af et dansk retsforbehold betydning: Danmark og Sverige vil komme til at følge samme regler. Står Danmark fortsat udenfor, så skader også handel over sundet i form af særregler i Danmark og følgende bureaukrati. Årsagen er, at virksomheder samarbejder, handler og bruger underleverandører på tværs af sundet og andre grænser. Borgere køber også over nettet fra andre lande. Men når produkter og services ikke lever op til det lovede, eller den ene part i en kontrakt svigter – hvad så? Hvilke landes regler gælder da, og hvem skal træffe afgørelsen?

Her har EU fælles regler for, hvilket lands regler, der gælder i hvilke situationer. Og hvilke landes myndigheder, der skal afgøre uenigheder. EU har også regler, der skal gøre det nemmere at indgå forlig, inden en dyr og langsom retssag. Det gør det hele kompliceret, at Danmark indtil i hvert fald i dag ikke er helt med i EU's civilretlige samarbejde. Også når det gælder inddrivelse af gæld på tværs af grænser spiller danskernes retsforbehold ind. En del af EU-reglerne handler om, hvordan virksomheder får deres penge, hvis køberen i et andet land ikke betaler. Og hvordan man som borger kan få sin løn, hvis en arbejdsgiver i et andet EU-land ikke vil betale. Hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen i dag, så vil det altså også handle om konkurser. I handlen over sundet vil virksomheder få samme muligheder for at inddrive gæld, som konkurrenter fra andre EU-lande har haft længe.

Argumenterne for et ja lyder dermed som logik for burhøns.

Problemet er, at retsforbeholdet rækker videre til bl.a. fuldt medlemskab af politisamarbejdet Europol, terrorbekæmpelse, asylregler, arveret og skilsmissesager. Især Danmarks samarbejde med Europol er et bærende argument for at fjerne det danske retsforbehold – bl.a. fordi grænseoverskridende kriminalitet både rammer folk og virksomheder. Midt i det hele er så Europas asylkrise, hvor Danmark fortsat tager forbehold for fælles regler – selv om Danmark reelt har taget flere asylsøgere end foreslåede kvoter omfatter. Sagt i hovedoverskrifter stemmer Danmark i dag om bedre erhvervs- og politisamarbejde, men med fortsatte muligheder for at holde sig for sig selv, hvor det gør ondt – nemlig i asylsamarbejdet. Men bundlinjen er, at især på grund for dansk erhvervsliv - og for bedre samarbejde med svensk erhvervsliv - bør der i dag lyde et rungende ”ja” fra Danmark. Men enkelt bliver det ikke. Og alt kan ske. Danmark er ved skillevej i dag i EU.

Bransch/Kategori

    Håll dig uppdaterad med nyhetstjänsten om tillväxten i Öresundsregionen

    Rapidus är en abonnemangsbaserad nyhetstjänst om tillväxtbranscherna i Skåne och Köpenhamnsområdet. Vi ger snabba nyheter och vassa analyser av helt exklusiv karaktär, samt arrangerar högkvalitativa nätverksträffar med intervjuer med regionens starkaste näringslivspersonligheter.

    Prova nyhetstjänsten här!


    Samarbetspartners: