Rapidus har med hjælp fra The European Patent Office (EPO) i Rijswijk nær Haag i Holland fået en klar indikation på, at Sverige samlet set er dobbelt så stærk som Danmark i sin innovation, når man måler på patentansøgninger inden for Øresundsregionens kerneområder som IT, miljøteknik og lifescience. Sverige har 1.995 mod Danmarks 995 patentansøgninger.
EPO åbnede sit nye kontor i juni i år med 2.000 ansatte, hvorfra de måler på hele Europas patentansøgninger. Rapidus har bedt om udvalgte tal som viser, at Danmark kun fører indenfor lifescience med 864 patentansøgninger i 2017 (biotech, pharma, medtech og analyse af biologisk materiale). Det er en markant stigning fra 2016 og styrken er især i omkring Region Hovedstaden, som dermed dominerer Danmarks innovation i form af patentansøgninger. Her har Sverige samlet set kun 369 patentansøgninger til life science.
Omvendt er Sveriges styrke overvældende indenfor IT (telekommunikation, digital kommunikation og processer, computerteknik, IT-ledelses-metoder og semiconducters til chips). IT skaber også en klar og samlet vinderposition for Sverige: Sverige har 1.578 IT-patentansøgninger i 2017 mod Danmarks beskedne 91 IT-patentansøgninger i 2017.
Kun i Miljøteknik står landene næsten lige – Sverige har 48 patentansøgninger mod Danmarks 40.
Når Femernforbindelsen engang er færdig skal Danmark og Sverige ikke gøre sig håb om at nå Tyskland. I 2017 havde Tyskland næsten dobbelt så mange patentansøgninger som Sverige og Danmark tilsammen – i alt 5.546 inden for de nævnte Øresundsregionale kerneområder.
Af Keld Broksø