torsdag 25 april 2024

inloggad som

Knyt regionens nya varumärke till nästa ESC

Kort sagt: Da danske Emmelie de Forest i nat vandt Eurovision Song Contest, kendt som Melodi Grand Prix, med sangen ”Only teardrops” er der lagt op til den Øresundsbegivenhed, som Malmö Arena ikke fik skabt.
Hvordan det? Rapidus giver et par bud.

Af Keld Broksø, Københavnsredaktør

Slagerkongen og Rapidus´ seneste morgengæst, Bert Karlsson, fik helt ret, da han sagde, at ”Danmark är ganska överlägset”.

I nat vandt danske Emmelie de Forest suverænt en spændende Eurovision Song Contest, kendt som Melodi Grand Prix, over Aserbajdsjan med sangen ”Only teardrops”.

Det hele foregik i Malmö Arena, og masser af danske flag var med til at vifte sejren hjem over til den anden side af Øresundsbron. Danmarks Radio bestemmer nu om København eller en by i den danske provins skal være vært, men alt tyder på København, hvis man ser historisk på det:

De to forrige gange, hvor Danmark skulle afholde konkurrencen, blev det netop i København. Det skete i 1964, efter Grethe og Jørgen Ingmann i London vandt med sangen ”Dansevise” og i 2001 – året efter Brødrene Olsen i Stockholm vandt med sangen Fly on the wings of love”.

I aftes var det så i Malmø og ikke Stockholm, som festen foregik i.

Men var der noget som helst hype om en fælles Øresundsregion i den anledning?

Og skulle der være det?

Svaret er nej til det første. Alt foregik isoleret i Malmö bortset fra en storskærm på den københavnske rådhusplads, og så var der en del overnattende hotelgæster, som valgte København, da de ikke kunne få værelser i Malmø.

Det andet spørgsmål er nok så interessant at stille for selvfølgelig burde festen i går have været en Øresundsbegivenhed.

Men hvor var Øresundskomiteen, Øresundsbron, de angiveligt samarbejdende turist-, erhvervs- og kulturorganisationer og ikke mindst alle de lokale og nationale politikere henne?

Alle dem, som i årevis har talt om synergieffekter og integration…

Her foregik en verdensbegivenhed ellers lige i Øresundsregionens midte, og alle sov tilsyneladende en dyb, dyb søvn. Ingen regionale events rejste sig, ingen super markedsføring af regionen så dagens lys.

Hvorfor?

Blandt andet fordi Øresundsregionen endnu ikke har taget den hårde beslutning IKKE at hedde Øresundsregionen mere.

For få måneder siden tog Københavns overborgmester Frank Jensen og den afgående borgmester i Malmö, Ilmar Reepalu, netop mod til sig og gjorde det, som skulle have været gjort for mange år siden. Ved den internationale ejendomsmesse i Cannes, MIPIM, tog de konsekvensen og skabte det eneste brand, der virker internationalt: ”Copenhagen Malmö Region” stod der ved den fælles stand.

Ingen andre udenfor vores egne grænser aner nemlig, hvad Øresundsregionen er.

Når København formentlig får verdensbegivenheden næste år, så er den eneste måde at skabe fokus på denne, samlede region netop at det sker under det nye navn Copenhagen Malmö Region.

Det er ikke bare kameler, men formentlig elefanter, som skal sluges af alle de øvrige lokalpolitikere fra de to hovedbyers opland, men de skal gøre det hurtigt.

Faktisk de nærmeste måneder, så det rigtige brand kan indarbejdes, nye logoer designes og ikke mindst nye organisationer skabes, så de også når at blive slagkraftige og effektive indenfor det kommende år.

Igen har Frank Jensen og Ilmar Reepalu vist vejen ved for et par år siden at foreslå fusioner mellem turist- og erhvervsorganisationer på tværs af Sundet, men de ramte en forandringsvillighed, der havde samme visionære kraft som en betonklods om benet.

Navneskiftet er vigtigt fordi signalet vil være så kraftigt, at en række nødvendige beslutninger bliver langt nemmere at tage. Den danske sejr kan vise sig at blive en gave for hele den proces, som kan skabe ny vitalitet i Øresundssamarbejdet.

Er det drømmeri?

Ja, hvis ikke politikerne i Øresundskomiteen forlader sovepuden i denne sag.

Ja, hvis ikke København og Malmö nu træder i karakter og sætter sin vilje igennem med gode argumenter og økonomisk pres på kollegerne i det øvrige samarbejde.

Men indtil videre er det på plads at ønske stort tillykke først og fremmest Emmelie de Forest, som også fejredes i nat på Rådhuspladsen og i Tivoli. Men dernæst kan vi også ønske Copenhagen Malmö Region tillykke, hvis vi vil og tør gribe ud efter den fulde regionale effekt af en verdensbegivenhed næste år.

Kort sagt: Da danske Emmelie de Forest i nat vandt Eurovision Song Contest, kendt som Melodi Grand Prix, med sangen […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad


  • Här är Årets Rapidusföretag

    På tisdagskvällen ställde Rapidus och Vinge till med fest när Årets Rapidusföretag och Årets Friskt Vågat skulle koras för 23:e året i rad.

  • Spelet bakom Academedia-affären 

    I början av året ville Mellby Gård sälja sitt innehav i friskolejätten Academedia till mångmiljardären Roger Akelius. Men efter massiv kritik drog sig Mellby Gård ur affären. Mellby Gårds vd Johan Andersson ger Rapidus en exklusiv inblick i vad som egentligen hände.

  • Positivt i skånska rapporter

    Beijer Ref levererar en rökare i krysset, medan fastighetsbolagens nedskrivningar verkar ha tagit slut. Det är huvudpunkterna i dagens rapporter från de stora skånska börsbolagen.