måndag 22 april 2024

inloggad som

Crowdfunding i Sverige, Danmark og 28 andre lande får ny raket op

Et af de førende crowdfunding-projekter her i regionen har netop afsluttet fundingen, som kulminerer de nærmeste uger, formentlig anden weekend i september, med opsendelsen af en over fem meter lang raket. Bag opsendelsen står 50 ingeniører og andre teknikere i Copenhagen Suborbitals, som nok er amatører i rumforskningen, men har opnået at få 15.000 dollars fra firmaer og private donorer i Danmark, Sverige og 28 andre lande – foruden alt materiel og indtægtsdækket virksomhed som foredrag og rundvisninger til et endnu ikke opgjort beløb.

Mens den første danske astronaut, Andreas Mogensen, skydes op fra Kasakhstan formentlig onsdag via Det europæiske Rumagentur, ESA, så er Copenhagen Suborbitals eget største mål også at sende en astronaut ud i rummet. Spørgsmålet er ”hvorfor?”

– Hvorfor ikke? svarer sponsorchef m.m. Christian Møller Nielsen.

– Det handler også om en barndomsdrøm, og vi bygger alt op selv via frivilligt arbejde. Et af perspektiverne er også at kunne sende satellitter op. De fylder ikke nødvendigvis ret meget i dag, og der kan der være kommercielle muligheder i satellitter på sigt, beretter Christian Møller Nielsen.

Copenhagen Suborbitals blev stiftet i 2008 som det eneste, private rumprogram. Teamet har sendt adskillige raketter til vejrs, og har testet to rumkapsler. Deres kommende raket, Nexø I, er 300 mm i diameter, 5.5 meter høj og med en vægt på godt 190 kilo. Ved affyringen ude i Østersøen skal den teste teknologi til den langt større Spica-raket.

Keld Broksø

Et af de førende crowdfunding-projekter her i regionen har netop afsluttet fundingen, som kulminerer de nærmeste uger, formentlig anden weekend […]


För att läsa resten av artikeln behöver du
vara prenumerant och inloggad