Højteknologivirksomheden Triacon Scientific i Malmö har fået en kæmpeordre fra finske Planmed Oy, der udvikler og sælger mammografiudstyr. Ordren gælder Triacons kamera til mærkning af røntgenbilleder med patientdata, og værdien er nogle millioner kroner, ifølge selskabets adm. dir. Jan Lundgren. Triacon blev grundlagt for ti år siden og har endvidere Kodak og Siemens Elema som købere af mærkningsudstyret. Et andet produkt håndterer kvalitetskontrol af røntgenfilm og røntgensystemer.









